Hjertedebat.dk

Glemt kodeord?

Hjertekarsygdom Blodprop i Hjertet

  • 24. nov. 2010 kl. 23:26 Af Anonym974 (Patient)

    Hejsa,
    Jeg har i dette øjeblik meldt mig ind i Hjertedebat, som jeg finder interessant :-)

    Den korte version - fik en blodprop i hjertet i September 2010, hvor jeg blev akut indlagt, ballonudvidelse og stent.

    Rent fysisk har jeg det forbavsende godt. Efter at jeg er kommet hjem, har jeg taget sagen i egen hånd og er startet hos en psykolog, således jeg (forhåbentligt) kan undgå at gå ned/depression.

    Under selve indlæggelsen og genoptræning, er det tankevækkende det faktum, det er mange ældre patienter i alderen ab 60 år helt op til 80 år. Det får mig til at tænke på, holda op..hvad laver jeg egentlig her? Er jeg virkelig en af de få som har været igennem en blodprop i så "ung" en alder??

    Mvh
    Amfu64

  • rikkevolmer

    22. feb. 2011 kl. 19:42 Af rikkevolmer (Pårørende)

    Hej. Min mand fik en blodprop i hjertet da han var 39, for halvandet år siden. Så du er ikke alene.....

  • Pårørende

    24. feb. 2011 kl. 16:10 Af Pårørende

    Hej med dig,
    Nu ved jeg ikke hvor gammel eller som du skriver "ung" du er, men nej du er desværre ikke alene.
    Min mor fik en blodprop i hjertet da hun var 52, hun døde desværre af den trods hurtig indsats.
    Så jeg syntes du skal tænke positivt at du har overlevet din.
    Alt mulig held og lykke til dig fremover.
    mvh
    også en pårørende

  • 24. feb. 2011 kl. 22:05 Af Anonym974 (Patient)

    Hejsa,
    Jeg er 46 år gammel og er lykkelig for at være i live. Alt virkede bare så surrealistisk de første 3 måneder, hvor jeg så ikke andet end ældre mennesker som har været igennem det samme som jeg.

    Rikkevolmer: Puha det er virkelig tidligt at få en blodprop som 39 årige, håber dog han har det godt og intet mærker til det.

    Pårørende: Jeg er ked af dit tab, som må gøre rigtig ond på dig. Jeg tænker positivt, men... døden har banket på døren. Har selv mistet min mor da jeg var 10 år, hvilket betød at alt blev forstærket temmelig meget. Dog har jeg det godt i dag, er tilbage på jobbet på fuld tid og har fået mit gamle liv tilbage (med få ændringer).
    Håber du kommer igennem og også held og lykke til dig.

  • rikkevolmer

    25. feb. 2011 kl. 18:05 Af rikkevolmer (Pårørende)

    Hejsa. Min mand og jeg er også lykkelige for at han er i live, da han havde hjertestop i 45 min. Min mand arbejder ikke idag pga nedsat pumpefunktion, men vi har et dejligt liv og vi føler at vi lever på en helt anden måde end vi gjorde før.
    Vi kender godt til det med" kun" at møde ældre mennesker, hvilket for os har været dejligt. Vi mangler dog noget kontakt med yngre mennesker med hjertesygdomme og forsøger at opstarte nogle netværksgrupper...også for min mand som har mistet alle sine arbejdskolleger og derved mistet meget socialt netværk.
    Det gør mig ondt at høre at i har mistet jeres mødre....... og ja tænk positivt. Hej fra Rikke

  • Nette

    27. apr. 2011 kl. 23:55 Af Nette (Patient)

    Hej !
    Ja, heldigvis er vi da færre "unge", end ældre der bliver ramt af blodpropper. Men du er ikke alene om det. Jeg selv var 39 år. På mit rehabiliteringshold var der 2 "yngre" mænd. Det var helt vildt godt, da vi 3 havde nogle andre problemer/bekymringer end de ældre. Det hjalp mig rigtig meget, at specielt den ene, var modig og direkte, og satte ord på præcis det samme som jeg gik og tumlede med..
    KH Nette

  • Helen

    13. maj. 2011 kl. 14:02 Af Helen (Patient)

    Hej..
    Jeg faldt lige over denne debat og fik lyst til at deltage ;)

    Jeg er 54 år og fik en akut blodprop, D. 12 marts,11, jeg fik lagt en stent ind og har efterfølgende, fået lagt 3 mere ind.
    Efter lægerne udsagn, burde jeg være så god som ny.
    Selve forløbet og plejen kan jeg ikke klage over, jeg følte mig i gode hænder.
    Det videre forløb, her hjemme, er straks værre..bivirkninger og en umådelig psykisk sårbarhed, præger mig.

    Jeg havde en samtale med en læge fra kardiologisk afd. i går.
    Han har bare hylet mig helt ud af den.
    For det første sagde han, på en meget markant måde, at nu var det på tide at jeg tog ansvar for mit eget liv. Mit blodsukker tal lå på et gennemsnit på 7..så han mente jeg lænede mig op af, at skulle have insulin. Mit kolesteroltal var direkte livsfarligt, jeg var alt for tyk, og skulle af med det bildæk, jeg har rundt om maven.
    Jeg vejer 75 kg, så jeg er ikke stærkt overvægtig.
    Jeg ved ikke om jeg er for sårbar og nærtagende, men syntes godt jeg ville have serveret kendsgerningerne, på en mere hensynfuld måde.
    Er jeg helt skæv på den ?
    Jeg har bare hylet hele dagen..han fik virkelig ram på mig !!!
    Langt hen ad vejen har han jo ret, men havde ikke lige brug for, at få indprentet så stor skyldsfølelse.
    Jeg skal lige bemærke, at jeg på det sidste, har tabt 11 kg. og arb. videre med vægttab. Jeg er holdt op med at ryge.
    Så syntes jo at jeg gør noget.. Måske er det derfor jeg føler mig så såret.
    Jeg syntes også der som helhed, ligger i luften at "os der har fået en blodprop", selv er ude om det. At vi har "svinet" med vores liv.

    Trængte lige til at få luft.. puha

    Hilsen Helen



  • lillespir

    15. maj. 2011 kl. 15:28 Af lillespir (Patient)

    Hej Helen
    Uanset hvad lægen siger, er det ikke unormalt at nogle der får en blodprop bliver psykisk sårbar, og ikke mindst bivirkninger af den nye medicin man får pga blodproppen og efter stentisættelse.
    Det er desværre det læger er bedst til og jeg må sige at det er en ringe trøst for dig, Nej du er ikke helt skæv på den. Nogle læger er rigtig dygtige til at kvaje sig, som den læge du nu røg ind i.
    Allerførst vil jeg foreslå dig at have en ved din side, når du er på sygehuset for så oplever du ikke disse frembrusende starutter, det gør også at du har en at vende samtalen med når du kommer hjem.
    Jeg er sikker på at du tager ansvar for dit liv og at du altid har gjort det.
    At du nu har fået en blodprop ændre jo unægtelig din situation en del og derfor uanset hvor lille en overvægtig du har er det nødvendigt at prøve at strukturerer din hverdag med bla motion, her kan du gøre brug af hjerterehabiliteringen på dit sygehus, du skal blot henvende dig til personalet på hjerteambulatoriet og be' om at få kontakt til genoptræningen.
    Jeg vil tro du er sat i gang med kolesterolsænkende medicin simvastatin, og er det ikke effektiv nok ( ny faste blodprøve), skal du bede om et andet middel, så skal du nok få styr på det kolesterol.
    Vedrørende dit blodsukker syntes jeg du skal ta' med din læge, især hvis du er på god talefod med vedkommende, for så kommer det til at foregå stille og roligt, jeg vil foreslå at du prøver at skrive alt op hvad du kommer i munden, uanset om det er fast eller flydende, så får du et overblik over hvor du skal sætte ind. Mindst 14 dage.
    Vær opmælrksom på at du ikke må indtage ret meget frugt om dagen.
    Det er fantastisk at du er holdt op med at ryge.
    Nej. Du gør meget og nu skal du lige finde dig selv efter blodproppen.
    Ja det er som om hjertesygdom er selvforskyldt, man tænker ikke på at man kan være arvelig disponeret, men det er der jo desværre mange der er.
    Jeg håber det hjalp dig at skrive herinde på hjertedebat.
    Rigtig god bedring og pas godt på dig selv.
    Hilsen Rita

  • solle

    30. dec. 2011 kl. 20:04 Af solle (Patient)

    Hej

    Blev indlagt med en blodprop i hjertet og fik en stent i. Fik at vide, at jeg kun havde 30 procent hjertekapacitet tilbage. Undrer mig over, hvor lægen blev af , fik aldrig talt med en læge under opholdene på sygehusene. Der findes åbenbart kun sygeplejersker og rengøringspersonale på sygehusene.
    Jeg skal vente til marts måned selvom jeg blev indlagt og udskrevet i oktober måned. Derefter måtte jeg selv ringe og hører om de havde fået journalerne fra det ene hospital til det andet, da jeg ikke hørte noget.
    Det er det man kalder det danske sundhedsvæsen, som jeg ikke giver en skid for. Så kommer man højst til at tale med en sygeplejerske igen.

  • michael

    01. jan. 2012 kl. 21:46 Af michael (Patient)

    Hej Solle
    Se lidt lyser på dette du er stadig i live, så der må da ha været en læge da du fik din prop.
    30 procent hjertekapacitet tilbage er ikke så skidt igen for 60 procent er normal, jeg kan da dyrke sport og dømme fodboldt med 35 procent igen,så op på hesten igen.

    mvh.
    Michael fra 8700.

  • mikael29

    07. mar. 2012 kl. 22:29 Af mikael29

    hej alle sammen, sidder og læser jeres indlæg, jeg er nok en af de yngre der har været så uheldig at få en blodprop, for 14 dage siden fik jeg blodprop i hjertet og sat en stent ind, har nu en pumpefunktion på 25% jeg er 29 år gammel, er endnu ik stødt på nogen på min egen alder der har haft en blodprop i hjertet

  • rasbak

    08. mar. 2012 kl. 13:03 Af rasbak (Patient)

    Hej Mikael.
    Jeg føler mig selv i kategorien "yngre hjertepatienter" da jeg sidste år i en alder af 47 år fik blodprop med kronisk hjertesvigt til følge og efterfølgende sat en stent i.

    Det er ikke noget i forhold til dig . 29 år - det er virkelig tidligt!
    Nu ved jeg ikke om din blodprop er genetisk relateret?. Har du fået målt et højt kolesterol-tal.? Højt blodtryk ? Har du levet meget stresset ?

    jeg synes det er rigtig hårdt at blive karaktericeret "hjertepatient" i en alder hvor man stadig føler sig i "den beste alder" . Men jeg tror at det er meget psykisk relateret.
    Det bedste for mig har været at tage mit liv og livsstil op til revision. Jeg begyndte omgående på en kostændring : Masser af proteiner, masser af opløselige kostfibre og grønt. INGEN smør, sovs, flødeskum og kun MEGET MODERAT kulhydrat -indtag.
    Resultatet - et tiltrængt vægtreduktion på 20 kg., og den første store SUCCES var i hus :-)
    Det giver automatisk motivation og selvtillid til at komme videre.

    Min næste "kamp" bliver medicinsk, hvor jeg har bestemt at ville trappe mig ud af kolesterolmedicin og dens bivirkninger.
    Ikke fordi jeg har voldsomme bivirkninger i forhold til så mange du kan læse om, men mere for at have et mål - en kamp - der kan føre til en succes i forhold til min situation som hjertepatient.

    Du skal selv kæmpe dine kampe Michael og afgøre hvad der giver dig motivation til at komme videre.

    Men husk på at du er ikke alene om kampen. Støt dig til de mennesker der er vigtige for dig - og skriv endelig om dine kampe herinde :-)
    Hilsen fra Per.

  • larsredder

    08. mar. 2012 kl. 14:04 Af larsredder (Patient)

    Jeg er 47 år. Far til 2 piger der nu er 4 og 6 år gamle. for 2 år siden fik jeg en blodprop i hjertet, isat stent og i sommeren 2011 fik jeg igen en ballon udvidelse og endnu en stent.

    Den 14 juli 2012 tager jeg sammen med 41 andre afsted fra Ringkøbing mod Paris - på cykel. Jeg har tilmeldt mig en - Paris cykeltur og træner virkeligt meget for at kunne være hos mine dejlige hustru og vores to vidunderlige piger mange år endnu.

    Turen er en sponsortur og jeg har fundet mine sponsore ved at tilbyde foredraget: Fra blodprop til Paris. Det er et humoristisk alvorsforedrag, der sætter fokus på hjerte kar sygdomme og mænd over 40. Jeg er 170 cm. høj og vejer 65 kg, så jeg betragtes ikke som overvægtig og føler mig ofte uretfærdigt ramt når der tales om livsstilssygdomme. Jeg er blevet mere psykisk fragil og der er ikke så langt til tårer som der var før i tiden. Jeg er bare sikker på at det er vigtigt at vi der er ramt af hjertesygdom - ikke graver os ned i en sygdomsidentitet, men husker at leve medens vi har livet.

    Smil- der er to gange forår og 2 gange sommer foran os og vi er her stadig til at nyde det.

    Livet er alt for dyrebart til at lade det blive for alvorligt...

  • rappemus

    09. mar. 2012 kl. 10:18 Af rappemus (Patient)

    jeg er ny herinde, men syntes der er rigtig gode debatter, jeg har også fået 2 ballon udvidelser og sat stent op,, november 2011, , syntes ikke jeg er mit gamle jeg, men er mere sårbar, kan ikke rigtig komme ovenpå igen.

  • korsgård

    09. mar. 2012 kl. 11:33 Af korsgård (Patient)

    Jeg er også ny herinde fik blodprop i hjertet som 49 år og fik stent ind og ballonudvidelse i 2002.føler mig slet ikke jeg er som før jeg fik det

  • chk

    12. mar. 2012 kl. 09:45 Af chk

    Jeg var 44 da jeg fik en blodprop i hjertet. Jeg er 47 i dag. Jeg har det fint. Jeg har selvfølgelig haft nogle tanker og overvejelser, som jeg ikke ville have haft, hvis jeg ikke havde fået en blodprop, men indtil nu har de ikke ændret mit liv i negativ retning. Medicinen giver nogle bivirkninger, men jeg fortsætter med at gøre som jeg altid har gjort, og træner styrketræning/spinning 4 gange om ugen. Planlægger pt. at gå igang med løb.
    Min egen far var desværre kun 37 da han døde af en blodprop, så jeg er bare glad for at jeg trods alt har levet så rigtig og sundt, at jeg ført fik den som 44 årig, og jeg lever i en tid hvor teknik/medicin/forskning, gør at jeg kan leve et langt liv, selvom den familiære sygdom truer i baggrunden. Jeg skriver ikke dette for at sige alle kan gøre sådan, men jeg tror man kan beslutte sig for at have det godt/gøre det gode, og så har det også en god indflydelse på hvordan man kommer videre. Sygdommen ligger altid og lure, og jeg holder også alle mine kontroller hos lægen, men jeg føler selv jeg har kontrol og det hjælper meget.

  • Anonym85

    12. mar. 2012 kl. 14:19 Af Anonym85

    Jeg fik i december en blodprop i hjernen i en alder af 22. Jeg er i god fysisk form, og lægerne har intet kunne finde med hverken kolesterol, blodtryk eller andet. Jeg hverken drikker eller ryger, så stort set den eneste mulighed der er tilbage, er det hul i hjertet jeg ved samme lejlighed fik konstateret. Jeg har det i dag fint, og skal i næste uge have foretaget lukning af PFO.

  • 16. mar. 2012 kl. 16:12 Af Anonym1595

    En bekendt fik en blodprop i hjertet sidste sommer og har efterfølgende været opereret/fået en ballonudvidelse. Hans livsstilsfaktorerne peger ikke ligefrem i den rigtige retning - ryger, motioner meget begrænset, stresset etc. Han mener selv at det var en fejl at han fik en blodprop..... som en der holder af ham, kan det være svært at forstå at han ikke ta´ "hentydningen" mere alvorligt. Istedet må jeg accepter hans valg. Et liv med glæde er tros alt mere et langt liv. www.mariannethoning.dk

  • 22. mar. 2012 kl. 17:11 Af Anonym1635

    Jeg hører selv til i den helt unge del af blodprop statistikken, er kun 28 år. Er så taknemmelig for livet og kæmper kampen dagligt for at komme op om morgenen og have en hverdag kørende. Jeg kæmper meget med de psykiske følger af blodpropperne....synes det er meget svært at være "alene" ung på afdelinger, til undersøgelser og rehabiliterings forløb.
    Fik en akut blodprop og blev fløjet til riget og haste opereret. Og møder af så vel læger og alle andre spørgsmålene: ryger du, har du vært meget overvægtig, spiser du meget usundt og dyrker du ikke motion eller er der nogen i familien der har tendens til proppet.... Svaret her til er ens tydende NEJ ingen af delene. Og tilmed er jeg sygeplejerske uddannet, så jeg burde jo også vide hvad der er godt og skidt. Jeg spiser sundt, dyrker motion 7 dage om ugen, ryger ikke, er ikke over vægtig, har aldrig haft forhøjet kolesterol til eller blodtryk og er ganske normal vægt mæssigt og heller ingen i familien har haft propper i så ung en alder. Det hele kom som et lyn fra en klar himmel.
    Jeg er dagligt meget træt og kan på ingen måde pt leve lovet som jeg gjorde før. Følt sundheds systemet svigter når man er blevet udskrevet fra hospitalet. Personligt bad ef om psykolog hjælp sagen efter operationen, da jeg af erfaring fra mit arbejde ved at det er vigtigt at få dette bearbejdet med hjælp ude fra, men systemet har været lydhør over for dette og magter ikke selv at opsøge hjælpen lige nu. Synes selv jeg har rigeligt at kæmpe med.

    <3

  • 13. apr. 2012 kl. 10:10 Af Anonym1658

    min mand gennemgik en ballonudvidelse med stent for 1 md siden og han er i arbejde igen dog ikke helt på fuld tid, men jeg kan ikke forstå at jeg stadig reagere ved at græde på de mest underlige tidspunkter, er der andre der har det på samme måde

  • lillespir

    13. apr. 2012 kl. 15:56 Af lillespir (Patient)

    Hej Anonym 1658
    Det er en naturlig reaktion efter det I/du har været igennem, men for de fleste pårørende er disse tudeture stadig et stort tabu.
    Jeg syntes, det er meget vigtigt at man giver sig lov til at være ked af det og bange.
    Har du ingen at snakke dine/jeres oplevelser igennem med, kan du bruge. en af Hjerteforeningens Rådgivningscentre, http://www.hjerteforeningen.dk/raadgivningscentre/

    Pas godt på dig selv
    Mange hilsner
    Rita

Deltag i debatten:

Vedhæft et billede

Felter markeret med * skal udfyldes.

Til top


Besøg Hjerteforeningen på hjerteforeningen.dk