Hjertedebat.dk

Opret ny bruger

Forside» Kvinder og hjertekarsygdomme» Kvinders særlige symptomer på hjertekarsygdom

Kvinder og hjertekarsygdomme Kvinders særlige symptomer på hjertekarsygdom

19. aug. 2009 kl. 12:26 Af Mette Såby Bro (Interesseret)

Hej, ja så skriver jeg lige endnu et indlæg herinde,

Jeg vil rigtig gerne høre om jeres symptomer, for det er bevist, at mænd og kvinder har forskellige symptomer på f.eks. blodpropper.

Kvinder har ofte andre og mindre karakteristiske symptomer på hjertekarsygdom end mænd. Kvinders særlige symptomer på blodprop i hjertet kan opstå måneder før selve blodproppen. Og de skal tages alvorligt. Mange læger anser stadig smerte for det vigtigste symptom på blodprop i hjertet og risikerer derfor at overse eller fejldiagnosticere blodprop i hjertet hos kvinder, der ikke har de klassiske symptomer.

Symptomerne kan optræde alene eller flere ad gangen. De kan komme, gå over og komme igen, og de behøver ikke være ledsaget af smerter. Symptomerne kan opstå i hvile, ved psykisk stress eller ved fysisk aktivitet. Symptomerne er:

- Ubehag i brystregionen, der opleves som en trykkende eller en strammende fornemmelse
- Åndenød, der kan opstå alene eller sammen med den ubehagelige trykken i brystet
- Hjertebanken
- Svimmelhed, kvalme eller opkastning
- Koldsved
- Smerter eller ubehag i begge arme, mellem skulderbladene, i nakke og kæbe
- Usædvanlig mathedsfølelse
- Søvnforstyrrelser
- Følelse af slaphed, især i armene
- Fordøjelsesproblemer og/eller en smertefuld fornemmelse af luft i maven
- En følelse af, at noget er rivende galt

Kender du til sådanne symptomer og blev du taget alvoreligt af sygepersonalet?

Jeg håber at høre jeres historie

Venlig hilsen
Mette
20. aug. 2009 kl. 11:16 Af Merete (Patient)

Hej Mette
Et rigtig godt indlæg, som jo ikke kan læses for mange gange. Jeg håber inderligt at der er - om ikke mange - så i hvertfald flere kvinder end tilfældet er i dag, der melder sig på banen. Håber virkelig at Hjerteforeningen kampange kan få kvinderne op af sofaen, og så til kridthuset. Om ikke for deres egen skyld, men så for at forhindre flere "misforståelser" fremover.
Fortsat god dag ;-)
Hilsen
Merete Sivertsen
20. aug. 2009 kl. 23:43 Af lillespir (Patient)

Hej Mette Såby Bro
Vi er en gruppe patienter med Angina Pektoris= Hjertekramper der ikke bliver taget særlig seriøse når vi på en eller anden måde indfinder os på de Danske Sygehuse.
Mange af de praktiserende læger har lige så svært ved at tage disse patienter alvorlig.
På kommunerne er vi ikke bedre stillet, men der tvivler jeg nu på at vi er den eneste gruppe som må se sig løbet over ende at de indterne og eksterne jobkonsulenter og "socialrådgivere"
De sidder i deres gode stillinger og spiller speciallæge med et bredspekteret vidensgrundlag.
Dette lyder som uglegylp.... Måske
Men hvordan kan en der ikke er uddannet som speciallæge tillade sig
at feje folks sygejournaler af bordet med orderne : Jeg vil danne mig min egen mening om din sygehistorie,og finde ud af hvad du skal i fremtiden.
Hvorfor bruges der så oceaner af kroner på at lave disse famøse Helbredserklæringer og Speciallægeerklæringer, det er da spild af offentlige midler som kunne have været anvendt bedre, når man alligevel vælger at se bort fra disse erklæringer alligevel.
Dette er med til at knække mange mennesker og give dem livslange depressioner, vores datter er desværre en af de uheldige.
Dette ser vi ofte i vores Netværkscafe' for Fleks og Skånejobbere I Horsens.
De hjerteligste hilsner
Rita
21. aug. 2009 kl. 09:29 Af Lis Gandil Elkjær (Patient)

Kære Mette.
Jeg blev hjertepatient, men det tog hospitalet 8 uger at finde ud af hvad jeg fejlede. Derefter 6 ugers intensiv behandling med antibiotica.
Et 3 måneders ophold på en 4 sengs stue på et lille vestsjællandsk sygehus. Det er ikke behandling. Det er tortur. Jeg følte at jeg boede på hovedbanegården. Personalet var utrolig søde. Jeg tror de kan deltage i maratonløb. En rengøringsassisten havde haft ferie i 3 uger. Hun kiggede på mig. Ligger du stadig her. Ja det gjorde jeg.

Blev efterfølgende overført til Rigshospitalet. Nu er jeg opereret for en ødelagt hjerteklap, og er i bedring.

Jeg tror ikke kvinder bliver taget alvorligt. En gang sagde en læge til mig, at sådan noget havde de ikke noget imod. Han kunne lige så have sagt at jeg havde knald i låget.

Håber kvinder bliver taget mere alvorligt fremover. Kan ikke forstå hvorfor de ikke bliver det.

Mange hilsner
Lis
25. aug. 2009 kl. 10:36 Af M.E.

Hej
Jeg er enorm trist over at se alle de kampagner der er vedrørende kvinder og hjertekarsygdom. Når man melder sig på lægehus/sygehus, kan man ikke få svar på sine spørgsmål. (Tilhører et lille sygehus, hvor alle dygtige læger er flygtet fra for længe siden.) Og selvom man er del af en hel familie med hjertekarsygdomme, død til følge, ballonudvidelse osv. så kan man ikke komme til en enkelt samtale på rigshospitalet. Har snakket med dem. De siger, at jeg faktisk skal søge svar i lokal-samfundets sygehus, da jeg for halvandet år siden blev undersøgt der.
Jeg har ofte voldsomme smerter i hjertet samt ekstra-slag. Dyrker ikke sport længere, da jeg bliver så dårlig bagefter.
Kampagnen er åbenbart ikke gået op for lægerne, for jeg er da opmærksom på mit hjerte, men hvis jeg bare bliver mødt med skuldertræk og besked om at spise flere Zelosok, så kan jeg ikke bruge de kampagner til noget.
Efter en samtale med personale fra Hjerteforeningens rådgivningscenter blev jeg rådet til at kontakte rigshospitalets afdelinger for både arveligt kolesterol og også arvelige hjertesygdomme, men i sidstnævnte bliver jeg nægtet adgang. Hvad gør man så???
Jeg vil ha´ mulighed for at leve uden smerter og ekstra-slag. Hvem har svar jeg faktisk kan bruge til noget?
Kvinder...pas på jer selv. Jeg tvivler at andre gør det.
M.E.
26. aug. 2009 kl. 08:35 Af lillespir (Patient)

Hej M.E.
Jeg kan godt forstå du er trist over at se disse kampagner.

Jeg kan blive irriteret over at se hvor godt samarbejdet mellem canserforeningen og sundhedssystemt arbejder sammen og så se på det manglende samarbejde mellem Hjerteforeningen og sundhedssystemet, jeg kan ikke se hvor uviljen til dette samarbejde ligger.
Såfremt du ikke kan få sver på dine spørgsmål omkring hjertesygdom skal du bede om at blive henvist til et sygehus der kan svare på dine spørgsmål. På http://www.venteinfo.dk/ kan du finde de sygehuse der har med hjerte at gøre i dit område.
Husk at du har Frit Sygehusvalg her i landet, men det er vigtigt at du husker, at du selv skal betale for transporten hvis du benytter dig af Frit Sygehusvalg.
Din egen læge skal hvis du be'r om det henvise dig til afdelingen for arvelig hjertesygdomme.
Jeg ved ikke hvilke hjertesygdom du har , da jeg ikke har læst din profil.
Men jeg kan anbefale dig at læse min profil, især hvis du har hjertekrampe.
Jeg tog sagen i egen hånd,da jeg havde det rigtig skidt.
Jeg er enig i det du skrev til sidst, selvfølgelig skal vi passe på os selv.

Med ønske om at du får en rigtig god dag.
Mange hjertelige hilsner
Rita
28. aug. 2009 kl. 15:06 Af Muttiblue (Patient)

Jeg har virkelig tænkt og tænke over, hvilke tegn jeg havde før min blodprop.... Synes ikke rigtig jeg havde nogle... Men efter min rygoperation, hvor jeg var til genoptræning i Spanien lagde jeg mærke til at jeg blive ret hurtig forpustet... Tænkte, det er nok fordi jeg ikke har kunne danse og være aktiv i næsten et år med et sovende og smertefyldt ben....

Svimmel har jeg faktisk at og til været i flere år. Regnede med at det var fordi jeg havde så lavt et blodtryk....

For 10 år siden gik jeg ned med en stressmave som aldrig har været helt i top siden... Så min mave har/kan ikke tåle særlig stærk mad.

Men da jeg den 30.10-09 var utrolig forkølet og synes at jeg havde det som når man trækker vejret i frostvejr med et stærkt bojsle i munden. Tænkte... Det var da en meget mærkelig forkølese.... Men da jeg om aften fik en venstre underarm som blev så tung og øm, som om nogle havde gennem banket den, vidste jeg, at nu var der noget virkelig galt...

Efter Blodproppen og begyndelsen med medicinen, har jeg faktisk haft så mange af de symptomer som man i dag skriver at vi kvinder skal være obs om... Det er godt nok ikke rart.... Håber at jeg en dag, kan slippe alle de piller som evt. giver disse bi-virkninger og at min psyke bliver mere normal....

Jeg savner den Lissie som var før blodproppen
19. sep. 2009 kl. 15:28 Af Merete Olsen (Interesseret)

Hej.
Jeg vil gerne komme med et lille indlæg om dengang jeg blev syg(2002)

Det begyndte med at jeg henvendte mig til min læge om, at jeg gerne ville have et tjek, da jeg havde mistet min far, han døde af en blodprop(1991)men han sagde at det ikke var nødvendig, kun hvis jeg var en mand. Men jeg insisterede på at få taget en kollesterol prøve, og det fik jeg, dengang var den på 6,2 og det var ikke for højt sagde han.

De efterfølgende år var der ingenting. Men så begyndte jeg at få mere ondt i skulder og nakke i venstre side, og min læge sagde at det var muskelspændinger, så jeg begyndte at gå til massage(jeg har altid haft problemer med muskelspændinger) så det tog jeg mig ikke noget af. På et tidspunkt syntes jeg at det blev mere underligt i min venstre arm, den begyndte at sove og prikke meget og min nakke og skuldre gjorde mere ondt end det plejede, men det tænkte jeg ikke mere over, end at det måske bare var muskelspændingerne som blev mere slemme end hidtil.

Men så en dag gik det galt, jeg havde det meget underligt og det kan ikke beskrive hvordan det føltes, jeg svede, var rastløs, rendte en del på toilettet, (havde været i byen dagen før, så jeg troede, at jeg havde drukket for meget) kom til lægevagten og han indlage mig på Næstved Sygehus med besked om, at jeg nok skulle have væske da han mente at jeg var dehydreret, men han gav mig også nitroglyscerin, så han må have haft en lille mistanke om, at der måske var noget andet galt og det var der også, jeg havde fået en blodprop i hjertet. Var indlagt i 14 dage. Jeg fik sat en stent ind i kranspulsåren på Rigshospitalet.
(Mit hjerte stoppede på vej til sygehuset og på sygehuset, blev overført til intensiv afd.og senere til Rigshospitalet.)

Jeg har den dag i dag mange af de symptomer man skriver om at vi kvinder skal være obs om, og jeg må indrømme at jeg stadigvæk er bange for at få en ny blodprop selvom det er 7 år siden.

Hilsen Merete Olsen
20. sep. 2009 kl. 09:51 Af Muttiblue (Patient)

Hej Merete....

Ja det er spøjst at mange af os har disse symptomer som medierne skriver om at vi skal være obs på... Jeg selv har været til tjek, hvor de siger at der ikke er noget.. Så jeg må indstille mig på at det må være pillerne og psyken der spiller ind...

Tror at vi alle er bange for at få en ny blodprop.... Jeg har det sådan at jeg har alle dage været vant til at have tjek på alle ting og lige nu har jeg bare slet ikke tjek på min krop når den kommer med disse "dumme" symptomer.

Har veninder som har symptomer som der skrives om og deres læge siger også at det "bare" er muskelspændinger.. Hvorfor tager disse læger sig ikke tid til at tjekke dem godt og grundigt igenem?
12. nov. 2009 kl. 14:17 Af Billedgalleri (Patient)

Hej lillespir.
Du skrev et indlæg den 20 august. 2009

Min bror, som har meget dårligt hjerte plus et par andre alvorlige sygdomme, søgte om førtidspension.
Han har fået en stor hjerteoperation og bliver overvåget hjemme.
Tænk, at det kan lade sig gøre.
Selv om der forelå specialisterklæringer gik tiden med breve, forespørgelser og snak med socialrådgiver.
Hun sagde, det var noget lægekonsulenten bestemte, trods det en lægekonsulent kun skal oversætte, hvad der står i specialisterklæringerne.
Han kunne ikke holde til det mere og henvendte sig til ældresagen.
Han fik hjælp af en, der havde fuld kendskab til loven og der gik kun ganske kort tid, så var pensionen bevilget.
Efterhånden tror jeg, det er lige meget hvad, man bør have professionel hjælp for at klare sig i dagens danmark.
12. nov. 2009 kl. 22:33 Af Lis (Patient)

Hej.Jeg fik konstateret kronisk hjertesvigt i april 08.Jeg havde igennem nogle måneder været ualmindelig træt,slaphed i armene,ekstrem åndenød,en følelse af at mine ben syrede til og gjorde ondt.En tør hoste og en rallen i brystkassen og en følelse af at noget var fuldstændig galt.Min egen læge tog mig alvorligt fra start men mente det først var astme og derefter lungebetændelse.Jeg blev ved at kontakte lægen igennem et par måneder og tilsidst indlagde hun mig akut da mit blodtryk var oppe på 200..Jeg blev indlagt på Kolding sygehus,hjerteafdelingen omkring middag og da vi nåede kaffetid om eftermiddagen var diagnosen stillet.Dillateret kardiomyopati.Ramt af en virus som har ødelagt musklen omkring hjertet.En uoprettelig og uhelbrdelig sygdom.Jeg fik ikke meget støtte da jeg var indlagti de 4 dage.Det var under sygeplejerskenes strejke så de havde frygtelig travlt.Jeg blev udskrevet men går til kontrol på hjertesvigtsklinikken ca hver 3.måned.Og jeg må sige at jeg derfra får al den støtte og vejledning som jeg har brug for.Hvis jeg ringer til enten min kontaktsygeplejerske eller Anton min faste hjertekardiolog så har de altid tid til mig og de lytter og forstår.De er helt fantastiske.Min egen læge har ikke andre patienter med netop min sygdom så hun lytter altid men ber mig for det meste rådføre mig med Anton da han er eksperten.Men kommunens læge og jobkonsulenter derimod de tror de har meget mere forstand på det end Anton.Det er cskræmmende at de spiller russisk roulette med hjertepatienters helbred og liv.Meget meget skræmmende og utrygt.Og yderst uprofessionelt.Lis :-)
13. nov. 2009 kl. 14:31 Af Anonym604

Jeg selv blev hjertepatient med en blodprop i hjertet.Jeg havde mathedsføelse,usigelig træt,ja alle symptomer plus black outs som blev længere og længere.Var til neurolog og forklarede alle mine underlige symptomer,min egen læge gav mig hovedpinepiller i otte måneder mod konstant hovedpine.Ugen efter jeg havde været til neurolog og blevet fortalt at jeg intet fejlede :" Vil du på hormonpiller?",fik jeg en tidlig morgen en blodprop i hjertet.Dettog mig syv måneder at komme til hægterne igen.Jeg undrer mig over hvorfor lægerne ikke tog mig alvorligt første gang jeg gik til lægen og er i dag meget glad for,at man har fundet ud af at kvinders symptomer er så meget anderledes fra mænds symptomer.
26. dec. 2009 kl. 20:27 Af rosa (Patient)

hej Mette.

jeg havde næsten alle disse symptomer og blev sendt til fysioterpeut, kiropraktor og til gigtlæge. Smerterne i arme skulder og nakke var stress som skyldes en travl hver dag, mente min læge. Jeg var nok lidt hysterisk det er kvinder jo. det var op til flere blodpropper har det senere vist sig. Senerre har jeg været igennem ballon, bypass og transplantation og ingen forstår hvordaj jeg levede med mit dårlige hjerte. Men det gjorde jeg - fuldtidsarbejde og 3 brøn, min læge sagde jo jeg var sund og rask. Kvinder er gjort af et godt stof. hilsen rosa
26. dec. 2009 kl. 22:18 Af Merete (Patient)

Hej Rosa
Hold da op, du må i den grad være en kvinde, som er gjort af noget helt specielt stof. Hvor er du dog sej, med den procec du har været igennem.
Jeg tager godt nok hatten af for dig, og så håber jeg i øvrigt at du må få en langt og "sundt" liv, for det fortjener du virkeligt.
Det bedste hilsen og rigtig god bagjul
Merete
14. jan. 2010 kl. 21:10 Af Tine (Patient)

Vis stort billede
Jeg har i et stykke tid gået og været dårlig, rigtig skidt tilpas og ufattelig træt.
Jeg har idag været inde og kigge og ja jeg har alle disse symtoner som der blir skrevet om.
Grunden til at hjertet nu har fået min helt store interesse er fordi jeg i fredags da vi sad og spiste og hyggede med et fik ondt i venstre arm og i brystet og i løbet af ingen tid var jeg så dårlig at jeg stort set intet begreb havde af nogen ting. Min kæreste ringede 112. De kom samt akutlægen, de kørte et hjertekardiogram og der var et udsving på hjertet, jeg fik noget - undskyld kan slet ikke huske hvad det hedder, men jeg fik sprøjtet noget under tungen samt 2 slags piller. Ja jeg er træt lige nu hvor jeg skriver dette. Dette medicin hjalp og jeg fik det lidt bedre i ambulancen, falckmanden sagde at da det hjalp, var der ingen tvivl om at det var hjertet.
Jeg kom på Næstved sygehus og indlagt og det første der blev sagt at det var jeg da for ung til. Jeg blev undersøgt og taget prøver og røntgenfotograferet på lungerne og de kunne intet finde på mit hjerte. Jeg blev spurgt af flere læger og sygeplejersker om der var nogen i min famile som havde noget med hjertet - ja og begyndte at fortælle om min morbror som døde i en alder af 27 år alt imens han ventede på en hjerteoperation. Ja alt det nåede jeg slet ikke at fortælle for med det samme blev jeg viftet af.
De gad ikke at høre hvad jeg havde at fortælle.
Jeg blev udskrevet dagen efter med den besked at jeg intet fejlede. Jeg kontaktede min egen læge mandag morgen og var til undersøgelse hos hende om eftermiddagen - men desværre så tror hun heller ikke på at jeg fejler noget.
Jeg har siden fredag haft det endnu mere dårligt og det trykker for brystet og jeg har hele tiden åndenød, blir rigtig tit svimmel og er bare så træt hele tiden. Jeg har det rigtig skidt og jeg ved et eller andet er galt med mig.
Ved ikke hvad jeg skal gøre!
14. jan. 2010 kl. 21:39 Af Merete (Patient)

Hej Tine
Det er - desværre - et utroligt indlæg du har lavet. Med ordet "desværre" mener jeg, at vi kvinder ikke særlig sjælent bliver mødt, med den holdning du er blevet mødt med. Jeg ved ikke om du har fulgt med i Hjerteforeningens hjertekampange "Kvinde elsk dig hjerte", men læger og sundhedspersonale ved ikke ret meget om vi kvinders hjerter. Det betyder desværre også , at vi tit vil viftet af.
Jeg skal ærlig indrømme, at alt det du beskriver for mig kun henviser til en ting, og det er hjertekramper. Jeg har selv haft en blodprop i hjertet, og fik i den forbindelse lavet en ballonudvidelse med opsætning af 2 stent, og efter 5 måneder fik jeg lagt yderligere 1 stent op. Du må ikke lade dig skræmme og affinde med den behandling du indtil videre har modtaget, men blive ved med at presse på. Hver gang du mærker noget ubehag i og omkring dit hjerte, så er det bare med at ring 112.
I min familie er vi disponeret for hjertekarsygdom. Min far døde af det for mange år siden, min ældre bror døde i janunar 08 i en alder af 56 af en blodprop i hjertet, og jeg fik selv en i dec. 08 i en alder af 51. Jeg har til sidst en onkel (min fars broder) der i foråret 09 fik en 4 dobbel bypass, så hjertekarsygdomme ved jeg en del om.
Jeg kan også anbefale dig at kontakte Hjerteforeningens rådgivningscenter, her kan du få en helt ubeskrivelig hjælp.
Jeg krydser fingre for at tingene flasker sig for dig, for jeg ved hvad du går igennem, og det er sgu ikke særligt rart.
Knus og tanker
Merete
14. jan. 2010 kl. 22:00 Af Tine (Patient)

Vis stort billede
Hej Merete.
Du aner ikke hvor glad jeg blev da jeg så at du havde skrevet til mig - ja jeg sidder squ og tuder lige nu.
Jeg føler mig virkelig alene og aner bare ikke mine levende råd.
Hjertekramper - hvad er det?
Ja jeg vil undersøge det nærmere.
Jeg ved jo stort set intet om hjertesygdomme - har jo aldrig tænkt at det skulle være mig.
Tusind mange tak for dine gode råd.
Håber ikke det er sidste gang vi skriver sammen, har jo nok en del spørgsmål hen ad vejen.
Kram og tanker fra Tine
14. jan. 2010 kl. 22:38 Af Merete (Patient)

Hej Tine
Hjertekramper er, når der ikke kommer blod og ilt nok til hjertet. Dette skyldes for det meste, hvis kranspulsårene er forsnævret. Begge mine kranspulsåre var forsnævret, den ene mere en den anden. Den der var mest forsnævret forårsagede, at jeg fik hjertekramper da hjertet ikke fik blod og ilt nok. Jeg fik så en blodprop, og det stykke af hjertet der bliver forsynet med blod fra den pågældende kranspulsåre, blev beskadet. Jeg så lavet ballonudvidelse med opsættelse af 2 stent. Jeg fik samtidig at vide at den anden kranspulsåre også var forsnævret, men man ville ikke gøre noget ved den på det tidspunkt, da mit hjerte var for skrøbeligt og at der samtidig var en tilstrækkelig gennemstrømning af blod. Efter 5 mdr. var der ikke længere passage nok, og jeg fik igen hjertekramper. Til forskel fra første gang, hvor jeg ikke vidste hvorfor jeg havde det så elendig med voldsomme smerter i venstre arm og trykken i brystet, så var jeg anden gang straks klar over at den var gal med hjertet igen. Jeg forhindret denne gang en ny blodprop, og blev indlagt med det samme.
Det er i sagen natur klart at du ikke ved noget om hjertekarsygdomme, hvor skulle du vide det fra. Jeg vil foreslå dig at kigge dig omkring på Hjerteforeningens hjemmeside, der finder du i bogstaveligt forstand, alt hvad hjertet begærer af oplysninger om hjertekarsygdomme, og så også rådgivningscentret. Uden Hjerteforeningens hjælp på diverse områder, var jeg ikke nået dertil, hvor jeg er i dag. Derfor har jeg også stillet mig til rådighed for Hjerteforeningen, og vi har skam også haft en rigtigt godt samarbejde, da jeg i foråret var med i deres kampanger i forbindelse med "Kvinde elsk dit hjerte". Der medvirkede jeg i en nyhedsudsendelse på DR1, og den efterfølgende formiddag i en radioudsendelse på P4. Begge gange i selskab med Hjerteforeningens formand, som er hjertelæge på Rigshospitalet.
Hvis der er noget jeg kan hjælpe dig med, så spørger du bare.
Du kan også træffe mig på min private e-mail: mesiv@bcbnet.dk.
Jeg forsøger gerne at dele ud af mine egne oplevelser.
Knus
Merete
10. mar. 2010 kl. 17:13 Af hjorth (Patient)

Den 30 dec 2009 fik jeg en blodprop i hjertet......men troede ærligt at det var en lungebetændelse.

Jeg havde ondt i luftvejene,lige som om at jeg havde indeåndet for meget koldt luft, åndenød, fik det dårligt og vidste ikke rigtig hvilken vej der skulle vende ned ad, fik koldsved over hele kroppen, og hvis jeg havde været alene hjemme så havde jeg lagt mig for at sove det væk. Men jeg var heldigvis hos min søster, som ringede til lægevagten og jeg fik en tid. Min svoger kørte mig og under turen fik jeg det så underligt i begge mine arme de føltes som bly og jeg kunne næsten ikke løfte dem.

Jeg kom ind til lægevagten og der gik ikke lang tid før han sagde at han mente at det var en blodprop.....jeg skal ærlig indrømme at jeg syntes godt nok at han havde skudt helt ved siden af....for det var da bare en lungebetændelse, nu havde jeg været omgivet af syge børn hele julen så det kunne ikke være andet, Hvis man havde en blodprop i hjertet så havde man ondt i hele brystet og meget ondt i venstra arm....jeg havde ingen af delene. Jeg havde jo kun ondt når jeg trak vejret.....så den dianose kom virkelig bag på mig og det var først da jeg blev overført et andet hospital, at jeg så småt begyndte at tage lægerne alvorlig. Der fik jeg af vide at jeg ikke bare havde een blodprop men hele tre...............

På hospitalet prøvede de 2 gange at lave en ballonudvidelse men den mislykkes. Jeg blev skannet og de mente at der var passage i min højre arm og jeg blev kørt ned til endnu en ballonudvidels.....den mislykkes også, samme dag blev jeg overført tilbage til det første hospital, og kan kan huske at jeg tænkte hvad så nu ?? 3 ballonudvidelser der var mislykkes, hvad med mit hjerte, jeg blev fyldt med medicin, hvorfor havde jeg stadig ondt i brystet hvorfor havde jeg stadig åndenød. de sagde at mit hjerte slog fint der var intet galt med det.

Der var så en emsi læge som syntes at der var for mange ting der ikke rigtig passede sammen i mit tilfælde. For det første var jeg for ung 43 til at få 3 blodpropper i hjertet, jeg havde for højt kolesterol tal, lighte faktor V, og der var forskel på pulsen højre og venstra arm. Jeg blev udskrevet og indlagt på Reumatologisk Klinik og de var ikke lang tid om at stille diaonsen Takayasu Artheritis. Nu bliver jeg proppet endnu mere med medicin som giver mig det mest mærkelig bivirkninger....jeg har trykken i brystet, svimmelhed, trykken i hovdet, ondt i hovedet, nakke og skulder, hjertebanken, åndenød, søvnløshed og mangter ikke ret meget så er jeg bare så træt.

Men mit store spørgsmål er..........hvornår skal man reagere på alle de symtomer for de gange jeg har reagerede så har det været falsk alarm...........jeg får jo blodfortyndenede medicin så jeg skulle jo ikke i teorien kunne få flere blodpropper sige min logiske sans mig....men jeg er bange og mit sind spiller mig sikkert også et pus ind i mellem..........og jeg føler virkelig at jeg har spildt falck folkene, lægerne og sygehus personalet deres tid på et tilfælde af falsk alarm...........hvornår er det alvor???
11. mar. 2010 kl. 20:45 Af Susan (Patient)

Jeg har en medfødt hjertefejl, og skal opereres for det på et tidspunkt, hvor jeg skal have sat et mekanisk klap ind.
Imellemtiden skal jeg bare være opmærksom på mine symptomer! Men det er svært at vide, når man er vant til at have det på den og den måde.
Nogle dage kan der være andre nye symptomer, og så er det man bliver lidt nervøs, hvis det er over flere dage.
Jeg kunne godt tænke mig, at der var én, som har fået samme slags operation, som jeg kunne tale med en gang i mellem. Men hvor finder man lige sådan én?
Det er jo ikke så nemt ved diverse hjertecaféer mm, og jeg kan ikke drøne rundt til det alt sammen.
Mh
Susan
13. maj. 2010 kl. 17:17 Af Scarlet (Patient)

Hej i Hjerte-kvinder !

Skrev min symptomer i google - og kom ind på jeres side !

I over 4 år er jeg besvimet umotiveret og uprovokeret.

En læge + en neurolog slog det hen med, at det kunne skyldes, at jeg som asperger "gjorde mig så meget umage", hvad man jo er nødt til, for at forstå jer andre.

For en sikkerheds skyld opskræmte min fhv. læge mig ved muntert at sige, det er nok var en hjerne-tumor, da jeg blev ved at komme og bede om hjælp.
Begge mine forældre er døde af kræft, så muligheden for familiær disposition slog mig.
De havde også forskellige hjertesygdomme, min mor var ofte indlagt på Gentofte og min far fik pacemaker, det tror jeg også, min mormor fik.

Efter jeg flyttede hér ud til kysten for 4 år siden har det virket, som om min barndoms asthma var kommet igen, jeg kan blive forpustet af at skifte dynebetræk - på én dyne.

Det slog min læge også hen.

Jeg bliver hurtigt træt og jeg har troet, det var indeklimaet, har fået suget fugt ud af lejligheden og har lige købt sådan en maskine, men der kommer ikke engang en dl i døgnet, så det er altså ikke huset.

Det tog næsten 4 år, at få lov at få scannet hjernen. Ingen tumor - stor fest i sjælen, det var som at få et nyt liv, for angsten havde gnavet i mig år efter år. Jeg har jo en søn med asperger, vi bliver meget sent modne og hvem skulle støtte ham, når jeg er familiens ældste og hans søster ikke vil se os længere, af skræk for at indse, hun har født en dejlig dreng af samme slags ?

Jeg besvimer stadig.

En tur hos en sød cardiolog plus tre sølle dage med monitor (hvor jeg naturligvis ikke havde ét anfald) gav heller intet resultat.

Valgte mig en ny læge, som sendte mig til neurolog T-Felt. Han er da en fortrinlig mand, som ikke giver op, så jeg røg ud til Glostrup til vippe-test, men først udspurgte en usædvanligt fjendtlige neurolog mig om alt, undtagen mine fødsler : frakturer, navne-skift (har du altid heddet osv....Det kunne hun jo se, af min journal, jeg ikke havde).

Det var tydeligt, hun troede, jeg var fuld af løgn. En meget grænseoverskridende og ubehagelig oplevelse.

Derpå fik jeg taget et væld af blodprøver, som jeg ikke kender resultatet af. Det kunne ellers være rart, at vide, om jeg igen har blodmangel eller andre mangler, da jeg ikke længer spiser kød pga gigt. ( Ih, hvor har dét hjulpet på min gigt !)

Vippe-testen skulle af uransagelige årsager foretages en anden dag.

Det tager to timer hver vej, at komme til Glostrup, selvom rejseplanen påstår noget andet.

Under velcroen blev jeg naturligvis bleg og slatten "i armene" på en meget sød bioanalytiker og en lige så venlig læge.
Så vidt jeg forstod, gjorde Nitroglycerinen det værre ?

Vi havde nu konstateret, at jeg besvimer, når mit blodtryk falder tilstrækkeligt- hvem gør ikke det ? Og at jeg ikke reagerer adækvat på et car-dillaterende middel.

Så blev jeg igen kaldt til Glostup (2 timer hver vej, som i nu véd) og jeg glædede mig idét jeg forventede at få at vide, hvad jeg kunne gøre, for at forhindre disse irriterende, udmattende og tidskrævende besvimelser. (Jeg er så bange for at blive rullet i bussen)

Véd i hvad jeg fik at vide af den skumle neurolog ?

"Vi har konstateret, du besvimer !"

Det var jo ligesom derfor, jeg var kommet i første omgang, så jeg bad om yderligere information, og det fik jeg da :
At jeg besvimer, når mit blodtryk falder tilstrækkeligt - hvem gør ikke det ? Og at jeg ikke reagere adækvat på et cardilalterende middel.

Det havde jeg jo fået at vide ved vippe-testen.

På dét tidspunkt følte jeg mig grundigt til grin, Følte, at neurologen spildte sin og min tid samfundets penge, som nok kunne bruges bedre.
Der er ikke noget at sige til, hospitalsvæsenet er så dyrt i drift.
Hun sagde, at jeg nu ville blive henvist til Gentofte cardiologisk afd., men da det har taget 4 år at nå frem til ingen ting, er jeg gået igang med min afdøde hunds medicin, da hun bl.a. havde dårligt hjerte. Hun var ganske lille, så jeg ganger lidt op og håber, jeg finder en funktionel dosis, men jeg venter. Der er også noget, som kan få stofskiftet op, det vil jeg forsøge, hvis det andet ikke virker hensigtsmæssigt.

Jeg besvimer stadig.

Mine ankler er ofte meget hævede.

Jeg bliver forpustet af ingen ting.

Bliver hurtigt træt og har derfor taget på, da jeg ikke orker at røre mig,
som før.
Mange morgener vågner jeg efter en nats søvn og er alt for træt til andet end at slæbe mig ud og tage et glas vand og gå ind og sove nogle flere timer.

Det går nemlig ikke, at jeg hele tiden besvimer, når jeg sejler solo for sejl.

Håber, at få hjælp, før det er gået 4 år mere.

Venlig hilsen Scarlet og mange tak for jeres tid !

Husk at lade hjertet banke for en god sag, det kan man ALTID : )
13. maj. 2010 kl. 17:38 Af Merete (Patient)

Kære Scarlet, det var dog en forfærdelig historie du her har fortalt.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal råde dig til, udover at tage kontakt til Hjerteforeningen, og spørge dem til råds. Det har en masse eksperter, som jeg tror vil kunne hjælpe dig rigtig meget.
Jeg kan godt forstå dine fustrationer, og føler med dig.
Dog synes jeg ikke du skal stille dig til tåls med den modstand du indtil nu har fået, men tag i mod tilbudet med Gentofte Hospital. Jeg har selv været indlagt der to gange, og de skulle have en masse eksperter. Du skal ikke bare affinde dig med sådan at gå og besvime og have de øvrige gener, Uden at skulle gøre mig til ekspert, så er der alarmklokker der ringer hos mig, både dine gener, men også dine familierelationer.
Du kan prøve at læse min profil, måske der er noget du kan nikke genkendende til.
Pas på dig selv
Hjertelig hilsen
Merete
13. maj. 2010 kl. 17:50 Af Scarlet (Patient)

Kære Merete

Varm tak for dit svar.

Det er noget af en omgang med dig selv og familie, du har været igennem, pyha !

Har lige sendt et brev med nogenlunde samme indhold til min læge, for jeg har ikke fået nogen tid på Gentofte.
Der blev kun talt om det hos den sure neurolog, så ???
Jeg synes hundens furix 20 mg, får det til at lette lidt, men jeg véd ikke rigtigt, hvor meget, der skal til, så jeg snupper også noget urtethe.

Varm hilsen

Scarlet
13. maj. 2010 kl. 20:26 Af lillespir (Patient)

Kære Tine
Puha en omgang du har været igennem, godt du er ude på den anden side nu, ok, trætheden følger med men der bedres.
På baggrund af det du her har skrevet vil jeg anbefale dig at blive bruger på www.Prinzmetal.dk da den side fortæller utrolig meget om de to sygdomme som oftest udløser Hjertekramper hvor nitroglycerin bliver sprøjtet eller lagt under tungen. Prinzmetal Variant Angina er hvor kransårene får spasmer. Det Kardiologiske Syndrom X er spasmer i de små kransåre. Dette er ultra kort fortalt, men du kan læse meget mere om disse to sygdomme på anviste hjemmeside ( Nitroglycerin fåes som tabletter som opløses under tungen og som to forskellige slags spray en som giver store dråber og en anden som giver ultrasmå dråber) Der er også denne http://www.kardio-x.dk/news.php , her er der "kun" skrevet om Syndrom x.
Jeg føler med dig, da jeg kender til at på det nærmeste at blive sparket ud inden man er oven på igen, for ikke at forglemme den nervøsitet man oplever for man ved jo ikke om man dør af det ,da det er første indlæggelse.
Det var alt for nu.
Rigtig god bedring
Mange hjertelige Hilsner
Rita
13. maj. 2010 kl. 20:38 Af Scarlet (Patient)

Kære Tine

Det er noget af en omgang, hvis der er en god læge i dit område, kan du skifte læge - måske endda gratis, hvis du fortæller, at du ikke bliver hørt.
Du kan også tage til en lægeet sted, hvor dine venner /familie bor og fortælle, at du lige har fået det så dårligt igen osv.
Hold da op, hvor er det håbløst, alt det vi skal gøre, for at få hjælp !
Vam hilsen
Scarlet

ER DER NOGEN, SOM HAR FEÅT HJÆLP VI HJERTEFORENINGEN ?
13. maj. 2010 kl. 20:40 Af lillespir (Patient)

Kære Tine
Puha en omgang du har været igennem, godt du er ude på den anden side nu, ok, trætheden følger med men der bedres.
På baggrund af det du her har skrevet vil jeg anbefale dig at blive bruger på www.Prinzmetal.dk da den side fortæller utrolig meget om de to sygdomme som oftest udløser Hjertekramper hvor nitroglycerin bliver sprøjtet eller lagt under tungen. Prinzmetal Variant Angina er hvor kransårene får spasmer. Det Kardiologiske Syndrom X er spasmer i de små kransåre. Dette er ultra kort fortalt, men du kan læse meget mere om disse to sygdomme på anviste hjemmeside ( Nitroglycerin fåes som tabletter som opløses under tungen og som to forskellige slags spray en som giver store dråber og en anden som giver ultrasmå dråber) Der er også denne http://www.kardio-x.dk/news.php , her er der "kun" skrevet om Syndrom x.
Jeg føler med dig, da jeg kender til at på det nærmeste at blive sparket ud inden man er oven på igen, for ikke at forglemme den nervøsitet man oplever for man ved jo ikke om man dør af det ,da det er første indlæggelse.
Det var alt for nu.
Rigtig god bedring
Mange hjertelige Hilsner
Rita
17. aug. 2010 kl. 11:13 Af Jose2509

Jeg har alle disse symptomer, men jeg gik ned med stress sidste år, så lægen mener at de fysiske symptomer som svimmelhed, ondt i ryg, trykken for brystet er psykisk relateret.

Jeg har været hos neurolog og han siger jeg er sund og rask og mit blodtryk og kolesterol er også okay. min far døde af en hjerneblødning i dec. 2009. Hvilke undersøgerlser kan jeg bede om så jeg føler mig helt sikker? god dag
18. aug. 2010 kl. 21:34 Af Muttiblue (Patient)

Lige siddet og læst jeres indlæg igennem...

Jeg er glad for at min blodprop kom som skudt ud af en kanon.. Jeg havde slet ikke de symptomer som I skriver om, men har fået hele pakken efter blodproppen... De piller de putter i en, var min krop bare ikke klar til... Så jeg tænke flere gange, er der nu en ny blodprop på vej siden jeg har alle de symptomer som er skrevet om herinde...

Men indtil nu er jeg heldigvis gået fri.

Men desværre gik jeg hen og fik angst bagefter så jeg fik et kolosalt højt blodtryk og puls... Jeg måtte i angstmedicin behandling for at få det hele ned på et normalt niveau. Dog er det sådan i dag, at jeg ikke tør tage mit blodtryk da jeg kan få det til at stige bare ved at tænke på at det skal tages.

Heldigvis er jeg ude af mange af de piller de puttede i mig. Det har gjort at livet er blevet nemmere for mig... Dog får jeg nogle svede/hede, tror og håber på at det er overgangsalderen som er ved at vise sig.

Men signaler i kroppen tror jeg på at vi kvinder vil være obs på hele livet.

Jeg var på Gentofte Hospital og der må jeg sige at de tog godt i mod mig... Den kvindelige læge der sidst havde set på mit hjertekardiogram sagde at hun gerne ville have en prøve mere da hun synes at der var et sted, hvor det så ud til at der ikke havde været nok ilt... Ganske rigtigt - jeg havde en blodprop i yderste venstre side i hjertet. Det var heldigvis "kun" lukket 90%, men fik sat en stent op dagen efter.

Jeg tror selv på den dag i dag at jeg fik min efter en stor rygoperation og en flyvetur til Spanien hvor jeg blev genoptrænet... Jeg skulle have haft blodfortyndende mere end de 3 dage jeg var indlagt...
04. sep. 2010 kl. 13:44 Af Anonym711

I august 2009 fik jeg det pludseligt dårligt, følte at mit baghoved bare voksede. Jeg blev indlagt og skannet og fik at vide at jeg nok havde haft en TCI i hjernen, men at jeg var heldig ingen lammelser at have fået. Hospitalet sørgede for at jeg fik skannet hjertet og halspulsårer, men jeg fik den besked at alt var OK..Fik blodfortyndende medicin, piller mod forhøjet kolesterol og blodtryk.
Tre mdr senere fik jeg igen skannet hjernen ,der var intet spor efter nogen blodprop, men som min læge sagde " nu går vi hele vejen" og sender dig til en arbejdstest og gud ske lov for det. Testen viste at der var noget helt galt , jeg blev sendt videre til undersøgelse af kranspulsårerne og derfra til en stor bypass i marts 2010.
Jeg har ikke på noget tidspunkt haft smerter i hjertet eller andre symptomer på dårligt hjerte og føler at jeg har været utrolig heldig. Men efter min operation har jeg ikke haft det godt.
Jeg er stadig følelsesløs i store områder i den øverste del af brystet, det niver og stikker i arret på brystet og jeg har i perioder meget ondt i ryggen
og langs kanten af ribbene ne..
I sidste uge blev jeg indlagt til observation et døgn efter hvad lægen beskrev som atypisk angina. Nu går jeg så og venter på at blive indkaldt til en ny arbejdstest og skanning og er selvfølgelig meget urolig.
Min læge har støttet mig hele vejen, jeg har ikke på noget tidspunkt følt at det var mig der var tosset, når jeg beskrev hvordan jeg havde det. PÅ sygehuset har jeg derimod følt at mine symptomer blev afskrevet som psykiske eller som fantomsmerter og det gør mig virkelig vred. Jeg forventer sørme at blive taget alvorlig især af specialister som garanteret har oplevet andre beskrive lignende.
10. sep. 2010 kl. 08:21 Af käthe

hej

Jeg har været hele møllen igennem med arbejdstest, skanning mm. Blev henvist til Varde hjertecenter, da man mente at jeg var forkalket i kranspulsåren. Jeg kommer på operationsbordet og får den glædelige besked at jeg ikke skulle igennem en operation, da jeg ikke var forkalket. Jeg får da at vide, at jeg lider af hjertekramper og bare skal tage min nitroglycerin, når jeg synes, at det er nødvendigt.
Det er svært at vide at man lider af hjertekramper, når man ikke rigtig ved, hvad man skal gøre for at undgå dette.
Jeg får stadig ondt i venstre arm og bryst, samt ofte ondt i hoved og skulderregionen. Når jeg en sjælden gang går til lægen, får jeg bare at vide at jeg skal tage min nitroglycerin.
Efter at have læst en del om den gode kampagne ¨kvinde kend dit hjerte¨er jeg blevet meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre, når jeg får symtomer? samt hvor jeg evt skal henvises til

Tak for en virkelig god debat

Käthe
10. sep. 2010 kl. 09:09 Af gittedl (Patient)

Hej Käthe

Gav lægerne dig en forklaring på, hvorfor du får hjertekramper, og eventuelt i hvilke blodkar på hjertet de opstår?

Jeg tror, at du vil kunne have glæde af at kigge på www.prinzmetal.dk/da som er en hjemmeside for hjertepatienter som døjet med hjertekramper uden / eller med lidt åreforkalkning. Du vil få mest ud af siden, ved at tilmelde dig som bruger da der er nogle områder i debatforummet, som kun er for tilmeldte brugere. Noget som du måske også vil kunne få gavn af, er at læse Historier fra Hjertet, som er en gratis du kan downloade / læse på siden - http://www.prinzmetal.dk/da/infusions/wrapper/wrapper.php?wrapper_id=4 - for at se om det er noget der passer på din situation.

Med venlig hilsen
Gitte
10. sep. 2010 kl. 23:39 Af Johanna Berg (Laege)

Kvinder har ikke altid saerlige symptomer. I en studie jeg lavede hade 90 % af kvinder og maend ubehag i brystregionen:

"CONCLUSIONS: Chest pain is the most common presenting symptom in both women and men with AMI. Nausea, back pain, dizziness, and palpitations were significantly more common in women. Women as a group displayed a greater number of symptoms than did men."

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19850241
13. sep. 2010 kl. 23:46 Af rita hansen (Patient)

Hej
Jeg ser somme tider her ind på disse sider jeg blev opereret i januar 09 hvor jeg fik en mekanisk hjerteklap jeg synes jeg har det godt herefter men var meget bange før operationen og håber ikke at den skal gentages symptomer synes jeg ikke jeg havde før jeg fik at vide at der var en medfødt defekt klap så kunne jeg pludselig se at mine symptomer var mange men jeg havde haft dem altid så jeg mente at det var min kondition der ikke tillod ret meget anstrengelse uden at få ondt jeg har da også fået det bedre men synes arret er ømt brystbenet ligeså til tider undt i ryggen bliver meget træt hukommelsen er heller ikke hvad den har været men det kan man jo læse sig til i alle de papirer man får mens man venter på operation men jeg synes godt jeg kunne bruge at snakke med ander der har været det igennem jeg har været i hjertecafe hvor der var et par at tale med men de 2 der var der havde haft blodprop så de havde fået stens da jeg var til genoptræning var jeg den eneste der var opereret de 7 andre havde stens så det var forskelligt kunne godt bruge nogen at tale med familien er super men nye synspunkter ville være dejligt
hilsen Rita
15. sep. 2010 kl. 13:15 Af Anonym879

Hej alle.
Spændene debat side. Jeg vil gerne høre om der er nogen med samme symptomer som mig, og hvordan i lever en normal hverdag med det.

Jeg har de sidste par år mærket at mit hjerte ikke slår regelmæssigt, det kommer i anfald lige fra et par gange og op til flere timer i træk.
Symptomerne er at det mærkes til at hjertet slår hårdt, trykken i venstre side af brystkassen, som om hjertet bliver for stort til at være i kroppen, udmattet, total træt, svimmelhed.
Jeg var i maj måned indlagt et par dage til alverdens undersøgelser. Jeg fik lavet en hovedkrans pulsåre undersøgelse for at udelukke forsnævringer, det så fint ud. En hjerte scanning, en arbejdstest på kondi cykel også fin. Det hele endte med at jeg blev sendt hjem, og tilhørte dags afsnittet på hjerte afdelingen et stykke tid. Jeg var til nogle samtaler, fik en båndoptager på i en uge som optager hjerterytmen under anfald.
Ud fra hjerte optagelserne kunne lægerne konstatere at mit hjerte holder pause i 4-5 sek. jeg har til tider en meget lav puls under 45. Derfor det føltes som om hjertet slår hårdt, det er når den igen sætter i gang. Konklusionen på det hele blev at de tror at en pacemaker måske kunne afhjælpe mit problem, på grund af min alder, bivirkninger, ville de råde mig til at vente så længe som muligt altså at leve med de symptomer jeg har. Jeg blev sendt hjem med den besked at jeg bare skulle leve som jeg plejede og dyrke den motion jeg plejer. Det er nemt sagt, jeg har det ikke godt.
Nu er jeg udskrevet, med beskeden om at jeg må kontakte min egen læge hvis jeg får det dårligere, så er det lige jeg spørger mig selv, hvornår er dårligere???.
Det er helt sten sikker hvis jeg løber en tur efter dyrker konditions træning så har jeg det skidt næste dag. Så vil nogen måske sige så lad være med det... Motion skulle være sundt, og er en del af mit liv. Jeg holder pause nogle gange og får det så bedre i løbet af nogle dage jeg, så er det som om jeg glemmer at jeg fejler noget med hjertet. Så tror jeg hver gang jeg har det godt, okay det kan være der ikke sker noget denne gang, jeg løber glad en tur, bang næste dag slår virkeligheden igennem igen, det er SÅ frustrende jeg bliver ked og vred, over ikke at have kontrol over mit helbred.
Det er som om beslutningen ligger hos mig, og er endda i tvivl om de virkelig vil give mig en operation..... Føler det lidt som om når jeg er ude af deres dør nu, så har de deres ryg fri, jeg er blevet sendt hjem med beskeden om at komme igen hvis det bliver ulidelig, hvor når er ens livskvalitet i så dårlig stand at jeg skal gribe ind, jeg skal vel også give det en chance.... Jeg føler bare ikke jeg er kommet ret meget længere end da jeg startede, har det stadig lige dårlig.
Jeg har anfald mindst 3-4 dage i ugen. Er der nogen som har erfaringer med samme symptomer, kan man evt få medicinsk behandling?
Håber nogen kan komme med nogle gode svar, jeg er virkelig frustreret. Hvor når er man dårlig nok? Vil jo heller ikke være en pylrer hoved.

Hilsen Skytten.
19. okt. 2010 kl. 12:54 Af luna76

Jeg er så forvirret. Jeg synes selv at jeg har alle symptomer på hjertekrampe - min læge mener det er sure opstød???? Gør det virkelig så ondt at have sure opstød at man bliver helt konfus, bange?
Jeg er kun 34 år så jeg er godt klar over at det lyder usandsynligt men alt er da muligt!
Kan ikke selv tage kampen.....føler mig latterlig når jeg taler med min læge om det.
Er der én som kan fortælle mig om hjertekrampe er det samme som åreforsnævring? Altså hvis man har hjertekramper, bør en undersøgelse da kunne vise snævre årer....? Jeg tænker selv at mine smerter (hjertekramper) kommer ifm stress - eller stressede perioder på mit arbejde og alt for meget uro i mit privatliv. Syg mand, fyring, børn der ikke trives, syg stedfar.

Det var lige mine impulsive tanker som jeg havde lyst til at skrive da jeg tilfældigt kom ind i denne debat.

Kh Luna
15. jan. 2011 kl. 19:00 Af Mig (Interesseret)

Hej
Jeg har flere af de symptomer som beskrives...men det bliver afskrevet med angst, som de ved jeg har (jeg lider af angst). Men mit kolesteroltal er fint - 4,9. Kan man have blodprop eller hjerteproblemer hvis man har normalt kolesterol og blodtryk osv? Min ekg var også ok.

Alene med to børn, og sygdomsangst...
16. jan. 2011 kl. 11:10 Af lillespir (Patient)

Hej Luna76
Jeg har først nu læst dit indlæg, desværre.
Jeg vil foreslå dig at du prøver at se nærmere på www.prinzmetal.dk og www.kardio-x.dk.( foreningshjemmeside) kardio-x er knap en måned gammel, men du kan hente oplysninger derinde om sygdommen, som jeg ser det mener jeg du skal være bruger og når du udfylder med dine oplysninger skal du også melde dig til så du modtager et girokort, for at benytte siden, men jeg er i tvivl.
På prinzmetal.dk er det gratis at være tilmeldt som bruger da det er en privat hjemmeside, på denne side kan du læse både om Prinzmetal Variant Angina og Syndrom X begge omhandler hjertekrampe.
God fornøjelse med at læse.
Hilsen Rita
25. mar. 2011 kl. 19:06 Af Heidibk (Patient)

Her den anden dag, på vej hjem fra arbejde, skal jeg op af en bakke i modvind. En tur jeg går hver dag faktisk og de fleste dage uden de store problemer. Men denne gang var det ufattelig hårdt lige pludselig. Jeg fik ondt i venstre side og efter at have gået ca 2km begyndte jeg at blive træt i hele kroppen. Som om jeg tabte kræfterne i arme og ben. Kunne virkelig bare sætte mig ned, så træt var jeg. Men jeg ville bare ik være til besvær og hentes i ambulance og indlægges og alt det der.
Puuh, den tur var jeg igennem for en mdr tid siden hvor jeg fik brystsmerter under en spinningstime.
Jeg blev indlagt til observation, hvor de ikke fandt noget på den overvågning i løbet af natten.
udskrevet dagen efter, men overlægen ville så skrive til hjertemedicisk amb. hvor jeg går til kontrol, at jeg skulle ind til en scanning. Det skal jeg så også på onsdag. Min kranspulsåre skal undersøges for at udelukke forsnævringer.

Det er et stykke tid siden jeg sidst har skrevet herinde. Følte egentlig jeg var helt ok for har ik rigtig fået andet at vide. Men måske skulle jeg nu alligevel lige kigge ind engang imellem, bare for at få gode råd osv.

Den dag jeg oplevede den ufattelig træthed, der ringede jeg ind til hjertelinjen. Jeg er ekstrem usikker på om det kan være bare muskelspændinger eller om der er noget andet galt. Så inden jeg kontakter min læge vil jeg lige have lidt råd. Rådgiveren får min historie, sådan kort, og hun synes jeg skal ringe til min læge, hvilket jeg så gør. Min læge er sød og hjælpsom, ingen tvivl om det. Hun har hjulpet mig med mange ting. Hun ringer mig op og jeg fortæller hende om min oplevelse. Hun siger, at det lyder helt fredeligt fordi jeg ik har nogle gener,da jeg snakker med hende.

Så jeg tager til spinning, som jeg gør nogle gange. Ja det er lidt mystisk for nogle dage så kan jeg godt køre spinningstimer uden de store problemer. Det eneste jeg har "problemer" med er, at få min puls over 150. Det er praktisk talt umuligt, men jeg har så fundet ud af at det kan have noget at gøre med at jeg får medicin med beta blokker.

Nå, men så kommer jeg lige tilfældigt herind og kigger lidt og finder denne tråd.
Og læser det her:
- Ubehag i brystregionen, der opleves som en trykkende eller en strammende fornemmelse

Det var sådan lidt det jeg oplevede den aften jeg blev indlagt.

- Åndenød, der kan opstå alene eller sammen med den ubehagelige trykken i brystet

Jeg blev træt og forpustet den dag jeg gik hjem fra arbejde. Jeg synes selv jeg jeg er i god form, så at jeg pludselig bliver meget træt af en lille gåtur, det skaber da undring.

- Svimmelhed, kvalme eller opkastning

Jeg havde en smule kvalme på den gåtur, men tænkte ik så meget over det faktisk.

- Usædvanlig mathedsfølelse

Jeps!

- Følelse af slaphed, især i armene

Jeps!

- En følelse af, at noget er rivende galt

Nnjjaaa.....altså, nu skal der rigtig meget til inden jeg kontakter læger osv. Jeg er altid ekstrem bange for, at det bare er mig der tror en masse.
Jeg skal lige sige, at jeg ved siden af min hjertesygdom (medfødt utæt hjerteklap - dog lille utæthed) også har en svær depression, men jeg har aldrig været hypokonder eller hat sygdomsangst. Faktisk skal der meget til før jeg bliver urolig......

Mens jeg sidder her og skriver så har jeg en konstant ubehag i brystet. Men eftersom min læge siger det ik er noget farligt så er jeg total blokeret i mit hoved for at kontakte læge eller f.eks 112. Jeg tænker, at det bare er pjat......at det er muskelspændinger og det går over.

Puuh, jeg er så meget i tvivl......

Er der nogen der kan genkende, hvordan jeg har det både fysisk og psykisk og det ik at kunne ringe og bede om hjælp fordi man bare sidder og tænker, at det går squ nok over?!!
25. mar. 2011 kl. 20:44 Af lillespir (Patient)

Hej HeidiBK
Hold da op for nogle ture du har haft.
Ja beta-blokker nedsætter din puls og den er meget svær at få op.
Når jeg læser dit indlæg sidder jeg med en fornemmelse af at jeg i overvejende grad læser min egen historie.
Kender du til Angina pektoris også kaldet småkarssygdom, det er sygdom som hovedsaglig sidder i de små kransåre ?
Jeg behandles med forebyggende nitropræparater og akut med nitrospray. Mine dage ligner dine. Jeg vil heller IKKE indlægges, men nogle dage er det bare nødvendigt.
Jeg har dog tilbage i 2006 fået EECP-Behandling for småkarssygdommen med en rigtig god effekt.
Det glæder mig at du skal til undersøgelse.
Jeg vil foreslå at du, måske i en kort periode bliver medlem af www.Prinzmetal.dk ( Det er gratis ) Der vil du kunne læse om mange lignende historier, men med forskellige sluthistorier Du kan også læse Historier fra hjertet som er en lille bog der er til download på siden, der beskriver både patient og pårørende hvordan deres dagligdag er, både i kontakt til sundhedsvæsenet, kommunen, og andre.
Rigtig god bedring og held og lykke med undersøgelserne
Jeg håber dette indlæg kan hjælpe dig.
Mange hjertelige hilsner
Rita
01. sep. 2011 kl. 21:31 Af Blixen (Interesseret)

Jeg er 38 og har de sidste 7 dage haft trykken/ubehag/pressen omkring brystet. Har periodevis hjerbanken og konstant ømhed i nakken. Jeg talte med lægevagt da det startede og kom på AMA hvor jeg fik EKG og blodprøver. Intet unormalt og lægen sagde evt. kunne det være stress osv.
Lyder det som noget nogle af jer kender eller kunne det være stress. Blodprøver viste mine nyretal var forhøjet måske pga. infektion i urin.
Selvom jeg har enkelte af de symptomer der beskrives ovenfor ville jeg gerne høre jeres mening.
Jeg har tid hos min egen læge mandag...

Blixen
26. dec. 2011 kl. 15:10 Af Helene (Interesseret)

Jeg har observeret det sidste par måneder en trykken i brystkassen mellem begge bryster, som om jeg har hjertebanken.
Jeg har også haft forstoppelse som er et stort problem efterhånden.
Har jeg hjerteproblemer? alt tyder på at der er problemer, som jeg må tage hånd om.
Er der nogen som kan genkende det jeg nævner?

Helene
23. jan. 2012 kl. 13:21 Af LouiseF (Patient)

Hej ,jeg fik for 3 mdr.siden en blodprop i hjertet ,på rigshospitalets traumeafd. blev jeg modtaget ef en masse læger og sygeplejesker ,jeg var nærmest i chok efter ambulancelægen fortalte at jeg ikke kom hjem før efter 5 dage ,så en læge snakkede om en masse jeg jeg slet ikke hørte efter og jeg skrev under på nogle papirer ,dagen efter kom en sygeplejeske og fortalte at jeg var med i et forsøg hvor man ville undgå ballonudvidelse og stend da det nærmest blev misbrugt ,jeg fik dropposer med blodfortyndende i 3 dage og blodproppen opløste sig selv :-)
men smerterne i armen og den døde fornemmelse og trykken og kramper i hjerter er der stadig ?
i Fredags var jeg inde og få endnu en krandspulsåre undersøgelse og alt så fint ud ,jeg fortalte hvordan jeg havde det og at det er svært og komme videre med de smerter (symtomer jeg havde før blodproppen) men lægen fik mig til og føle mig så dum for hjertet var jo fint ,og måske skulle jeg tale med en Psykolog/neolog .
er der andre der efter blodprop stadig går med symtomerne ???
håber at der er nogle der ved hvad jeg kan gøre .
knus Louise
23. jan. 2012 kl. 14:29 Af LouiseF (Patient)

Hej ,jeg fik for 3 mdr.siden en blodprop i hjertet ,på rigshospitalets traumeafd. blev jeg modtaget ef en masse læger og sygeplejesker ,jeg var nærmest i chok efter ambulancelægen fortalte at jeg ikke kom hjem før efter 5 dage ,så en læge snakkede om en masse jeg jeg slet ikke hørte efter og jeg skrev under på nogle papirer ,dagen efter kom en sygeplejeske og fortalte at jeg var med i et forsøg hvor man ville undgå ballonudvidelse og stend da det nærmest blev misbrugt ,jeg fik dropposer med blodfortyndende i 3 dage og blodproppen opløste sig selv :-)
men smerterne i armen og den døde fornemmelse og trykken og kramper i hjerter er der stadig ?
i Fredags var jeg inde og få endnu en krandspulsåre undersøgelse og alt så fint ud ,jeg fortalte hvordan jeg havde det og at det er svært og komme videre med de smerter (symtomer jeg havde før blodproppen) men lægen fik mig til og føle mig så dum for hjertet var jo fint ,og måske skulle jeg tale med en Psykolog/neolog .
er der andre der efter blodprop stadig går med symtomerne ???
håber at der er nogle der ved hvad jeg kan gøre .
knus Louise
26. jan. 2012 kl. 15:41 Af Anonym1442

Kære alle

Jeg er en pige på 17 år, som i nogle måneder har haft flere af de beskrevne symptomer. Jeg har især oplevet, at når jeg ligger ned fx inden jeg skal sove, får jeg en meget voldsom hjertebanken, der er så voldsom, at det føles som om, jeg skal kaste op. Men jeg ved ikke om det bare kan være symptomer på noget helt andet og mindre alvorligt?

Kh Sarah
29. jan. 2012 kl. 22:35 Af katja73

Hej alle:)
Jeg har det sidste års tid været utrolig træt og udmattet, når jeg går op ad trapper, træner, eller gør rent feks, blir jeg helt færdig og får tit ondt i halsen, ligesom det trækker gennem brystet og op i halsen. og synet ligesom forsvinder, en slags megakort tendens til besvimelse. jeg har meget uroligt hjerte det der hedder VES bigemini, et eksta slag for hvert rigtigt.
jeg skal undersøges lidt nærmere i den kommende tid, der står ikke ret meget om dette på nettet, andet end det tit er ufarligt, men mange steder står der også at det kan være tegn på organisk hjertesygdom?? men aldrig hvilke og om det kan være farligt eller noget, har det rigtigt skidt og er snart så udmattet at hverdagen er rigtig svær at få til at fungere, er kun 38år så håber dælme ikke mit aktive liv allerede er slut da jeg er mor til en lille dreng...

Nogen som kender dette???
MVH Katja