Kvinder og hjertekarsygdomme Kvinders oplevelse af at være hjertesyg.

• 

  12. nov. 2009 kl. 12:58 Af Katrine - Sygeplejestuderende (Interesseret)

  Hej alle :)
  
  Jeg er snart færdig som sygeplejerske og ønsker at blive klogere på jeres oplevelser, tanker og følelser i forbindelse med det, at være hjertesyg. I løbet af min uddannelse, har jeg været i praktik på en hjerteafdeling og det er her, at min interesse for hjertepatienter stammer fra.
  
  Hvad har haft betydning for, hvordan du har håndteret at være hjerte-syg?
  
  Hvilke behov har du haft fra dine omgivelser (pårørende, venner, sundhedspersonale) for bedre at kunne håndtere din nye situation?
  
  Hvordan har du oplevet sundhedspersonalet i forbindelse med din sygdom? Kunne de have gjort noget anderledes?
  
  Håber, at i vil dele jeres tanker, følelser og oplevelser med mig. På forhånd, mange tak :)
  
  Med venlig hilsen
  Katrine
  
  

• 

  19. nov. 2009 kl. 08:02 Af Lis (Patient)

  Hej Katrine.Jeg synes det har været helt vildt frustrerende som 40-årig at få kronisk hjertesvigt,grundet en virus.Jeg møder fantastisk forståelse på hjertesvigtsklinikken på Kolding sygehus.Både min hjertekardiolog og min kontaktsygeplejerske er en uvurderlig støtte for mig. Min egen læge viser også forståelse men meget professionelt ber hun mig tale med min kardiolog omkring de store spørgsmål da hun ikke har viden omkring kronisk hjertesvigt.Men hun lytter gerne.Jeg synes det var og er helt vildt svært at gå fra mere end 3 timer om ugen og ned på 30 timer men jeg magtede det bare ikke .Og pludslig efter nogle måneder var jeg fuldstændig udbrændt fordi jeg ikke ville erkende over for mig selv at jeg ikke kunne det samme som før.Var sygemeldt i 4 måneder og arbejder nu 15 timer om ugen men har netop søgt pension da jeg ikke magter de 15 timer.Mange har svært ved at forstå at jeg har fået en alvorlig sygdom da jeg altid har været hende den seje som bare klarede alting og rigtig meget mere til.Og altid et godt humør.Det har jeg for det meste stadig men det er klrt der er nogle stille stunder hvor man tænker lidt alvorlige tanker da jeg er enlig med to teenagebørn.Jeg var da det blev konstateret indlagti 4 dage og fik en ikke så go behandling men det var nu fordi der i foråret 08 var strejke blandt sygeplejerskene og de havde vildt travlt så de tog sig naturligvis af de meget gamle,dårlige og svge som var indlagt på hjerteafdelingen.Jeg syntes derfor også da jeg blev udskrevet at jeg manglede en masse viden.Al min viden omkring sygdommen har jeg vfået sidenhen enten på hjertesvigtsklinikkken eller på nettet.Det var lidt om min historie.Håber du kan bruge det til noget men ellers spørger du bare.Lis :-)

• 

  20. nov. 2009 kl. 20:27 Af lillespir (Patient)

  Hej Katrine
  
  Jeg vil foreslå dig at blive medlem (Gratis) af www.Prinzmetal.dk
  Admin skal godkende dig. På siden kan du læse om Prinzmetal Angina Variant og Det Kardiologiske Syndrom X.
  Der kan du læse meget mere om kvinders frustrationer når man ikke tages alvorlig i sundhedssystemet.
  
  Mange hjertelige hilsner
  Rita

• 

  07. dec. 2009 kl. 08:47 Af Datter (Pårørende)

  Jeg er datter af en 74-årig kvinde, som for ganske nylig har fået konstateret hjerteproblemer og er blevet indstillet til en hjerteklapoperation. Ventetiden er meget svær for hende, og de psykiske virkninger af pludselig at være blevet patient med en større forestående operation har manifesteret sig i voldsomme angstanfald, som hun ikke kan takle.
  Det er formodentlig en dødsangst, en angst for at miste det gode liv hun har, selvom hun ikke er helt ung længere.
  Er der nogen der kan henvise til noget relevant litteratur, ved noget om psykiske virkninger både før og efter operation, eller som har et par gode råd?
  Venlig hilsen datteren

• 

  26. dec. 2009 kl. 20:20 Af rosa (Patient)

  hej katrine Det er godt du stiller mange spørgsmål. jeg blev hjertesyg som 47 årig og endte med at blive transpalnteret. jeg oplevede at det var en mandeverden at komme til, der blev snakket om motorer - for mig handlede det om følelser, identitet, børn og arbejde. Der skal mere fokus på det at være kvinde i denne hjerteverden, det er dejligt at du interesserer dig for det. jeg har megen erfaring og er godt omme på den anden side. Du må gerne spørge hvis du har lyst. hilsen rosa

• 

  05. jan. 2010 kl. 10:35 Af Bibeny

  Jeg og min kone er begge 72 år. Min kone fik for ca 4 år siden en Bypassoperation; og det gav ikke problemer. Sidste år i Februar fik hun så et nyt Knæ; og genoptræningen er gået fint - men - men - nu er hun begyndt med alle mulige undskyldninger for ikke at komme ud at røre sig; og der benytter hun sig blandt andet af sin Hjerteopration; så er det for koldt, så blæser det for meget, så er det for fugtigt; Jeg forstår da godt, at hun bliver lidt stakåndet, men det er jo efter min mening netop på grund af, at hun rører sig så lidt.
  Jeg har foreslået hende, at vi begge gik til vores Læge og fik en samtale om det, så jeg kunne få at vide om jeg har uret, når jeg prøver at få hende med ud at gå eller Cykle; men det vil hun ikke høre tale om, hun skal nok tale med ham selv.
  Jeg har selv spurgt ham om jeg er for hård; og han svarede: at jeg endelig måtte prøve at få hende ud at røre sig.
  Det er ikke fordi at hun er meget overvægtig, men hun har dog taget ca 4 kg. på det sidste år. Og jeg vil gerne have at vi får mange år sammen endnu.
  Benny.

• 

  25. mar. 2010 kl. 22:41 Af ,Anna

  Kære Katrine!
  
  Hvor er det godt, at der er en/nogle, der vil interessere sig for dette emne. Jeg har i mange år haft smerter/trykken/stikken i brystet. Jeg har været til cykeltest og fået lavet EKG. Alt i orden. Hver gang, jeg er hos lægen, søger jeg et svar på, hvorfor jeg har disse underlige gener i bystet, men de kan ikke give mig et svar, jeg kan forstå. Jeg har læst, at cykeltesten ikke kan bruges på kvinder, da kvinders symptomer på hjertekar sygdomme er anderledes end mænds. Dette vil lægen ikke godkende. Han siger, et hjerte er et hjerte. Min far fik hjertekrampe og døde ca. 3 mdr. senere, fordi hans nyrer svigtede pga. af nitroglycerinen. Han blev 71 år. Min mor fik en lille blodprop men levede mange år efter. Hun blev 84 år. Jeg er meget bange for at mine årer muligvis er tilkalket, men kan ikke få den relevante undersøgelse for dette.
  Held og lykke med uddannelsen. Håber du bliver klogere på dette område.
  
  Mange hilsner
  Anna

• 

  27. mar. 2010 kl. 09:40 Af Beth

  Hej Katrine.
  Læs Mette Thorsens bog : Fortællinger fra hjertet.
  som udkom på forlaget Munksgaard her i eftersommeren,
  kh. Beth

• 

  27. mar. 2010 kl. 14:47 Af lillespir (Patient)

  Hej Anna
  Jeg vil foreslå at du bliver medlem på www.prinzmetal.dk for at få det fulde udbytte af siden.
  Jeg er sikker på at du vil finde ligesindede på den hjemmeside.
  Siden omhandler Prinzmetal Variant Angina samt Det Kardiologiske Syndrom X.
  Siden er lavet/ Ejet af en kvinde med Prinzmetal Variant Angina som ikke kunne finde noget information om hendes sygdom .
  KAG er faktisk den mest sikre undersøgelse der kan fortælle om dine Kransåre er belagt indvendig.
  Jeg har gået 8 år uden der var nogen synderlig forkalkning i de store kransåre, men jeg havde alligevel hjertekramper så jeg måtte, men noget tydede på at forsnævringerne sad i de små kransåre også kaldet Det Kardiologiske Syndrom X.
  Mange hjertelige hilsner
  Rita

• 

  29. mar. 2010 kl. 17:33 Af Inger

  Jeg er konstateret småkarssyg. Blev i marts, april, maj 2009 behandlet af Overlæge Ole May, Herning Sygehus med EECP. Har ikke haft hjerteanfald siden 11. april 2009. Havde ellers anfald hver anden nat. Har nu fået et liv igen. Men er meget fustreret over at Hjerteforeningen ikke vil skrive om og godkende EECP. Denne fantastiske behandling kan anbefales.
  Hilsen
  Inger R.

• 

  17. mar. 2011 kl. 16:15 Af Kristine (Patient)

  Da jeg fik min arytmi kom det en fredag aften som en tyv i natten, ingen forvarsel. Da jeg dagen efter i anden anledning skulle til vagtlæge bad jeg ham lytte til mit hjerte, det ville han dog ikke. Kvinder der har noget med hjertet har ikke symptomer som mænd.....så må jeg være en mand. Jeg fik af vide det var noget jeg bildte mig ind. Flere gange de følgende dage henvendte jeg mig hos lægevagten, men når de slog mig op i systemet kunne de jo se hvad kollegaen havde skrevet, og jeg fik samme svar. Så begyndte jeg selv, at tro på det, altså det var noget jeg bildte mig ind. Så jeg foretog mig intet i 14 dage. Da var jeg så dårlig, det nær havde kostet mig livet. Håber de vagtlæger fik kolde fødder.
  Tilgengæld var alle på hjerteafdelingen fantastisk, en stor tak til dem.
  
  Kristine

• 

  17. mar. 2011 kl. 16:37 Af lillespir (Patient)

  Hej Kirstine
  Jeg håber virkelig du har klaget over den behandling du havde fået af vagtlægerne.
  Jeg er lidt undren over hvorfor du ikke har kontaktet din praktiserende læge, for han kender dig jo og kan vejlede dig i hvad du skulle have gjort.
  Det glæder mig at du har fået styr på din arytmi.
  Hilsen Rita

• 

  29. apr. 2011 kl. 14:03 Af Kristine (Patient)

  Hej lillespir
  jeg klagede så snart jeg blev udskrevet, men jeg tror også lægen der modtog mig og fik min historie har ladet et ord falde, han var meget vred.
  
  Grunden til jeg først gik til min praktiserende læge efter 14 dage var, at jeg den fredag det opstod kontaktede vagtlægen, mange gange den weekend, og tilsidst troede jeg selv på det var indbildning eller opcoming hypokondri. Alle mine kontaktforsøg var helt pinligt til sidst. Jeg havde en forgiftning samtidig, af et dyrestik så en tid regnede jeg med det måske hængte sammen og ville gå væk nå pencillinen hjalp.