Hej Alle..
For det første, jeg ved ikke om det er det rigtige forum jeg er i. Jeg har haft en stor blodprop i den dybe vene fra midt højre lår til lige under hjertet
Som jeg også har skrevet i min profil, ved jeg ikke om jeg "høre til" her med mit "problem", nu forsøger jeg mig..
Mht. denne debat, er det mere et råb om samtale - jeg er 22 år, har altid levet et sundt liv men alligevel er jeg en af de unge som har været udsat for dette.
Jeg er en person der reagere med handling og føler pligt overfor andre i samme situation, jeg har derfor et stort ønske om at det bliver mere udbredt at tale om, og at der kommer mere fokus på; Unge med blodpropper. De fleste steder jeg læser, når jeg endelig finder noget, er det blodpropper i hjernen ell. der sættes fokus på og heldigvis var min da bare i benet, men jeg trænger alligevel til snak, folk der direkte kan sætte sig ind i situationen og ikke mindst - at der bliver større fokus og opmærksomhed på denne situation..
Alle mennesker der får noget lignende, eller som bliver udsat for et form for chok af en grad, har brug for snak og jeg skal på ingen måde opveje mig selv, men jeg mener alligevel at det er ekstra svært når man tager faktaet med at jeg er ung.
Eks. "unge kan ikke få blodpropper"
"du kan da ikke være indlagt for blodprop, du er kun 22 år"
mv.
Det er folks måde at reagere på og der er intet ondt fra min side, men jeg føler jeg har fået en sygdom som normalt høre ældre til og derfor er min situation i højere grad svær for folk at sætte sig ind i, og faktisk også snakke om...
Min debat lyder specifikt på om I ikke bare vil fortælle lidt om jeres historie, give mig nogle råd og ikke mindst - bare læse mit indlæg..
KH Sarah B
Forside» Kvinder og hjertekarsygdomme» gammelmands sygdom og 22 år
Kvinder og hjertekarsygdomme gammelmands sygdom og 22 år
-
30. dec. 2011 kl. 16:36 Af sarahBallegaard (Patient)
-
30. dec. 2011 kl. 18:00 Af Billedgalleri (Patient)
Kære Sarah
Jeg kan godt forstå det er et frygteligt chok. Tager du p piller. En bivirkning kunne være en blodprop. Jeg ved ikke om du er klar over det.
Jeg ved godt mange mennesker ikke tror unge kan blive syge af kræft, blodpropper o.s.v.. men det kan de godt. Jeg har levet så længe, at jeg har set det ske flere gange.
Ældre er såmænd lige så bange som unge mennesker. Vi vil jo også gerne leve. Angsten kan være mere nærværende nu, derfor er det et stort chok for unge, når der bliver noget galt. De tror, de lever evigt.
Jeg tænkte engang, det ligger så langt ude i fremtiden, at det ikke betyder noget. Men tiden går bare så stærkt.
Men du overlevede, blodproppen var ikke alvorlig. Det kan du glæde dig over.
Det var jo nok ikke lige dette, du gerne ville. Du vil gerne snakke med andre i samme situation. Jeg ville bare lige vise dig, dit indlæg er læst og jeg tænker på dig.
Jeg var selv så glad, når nogen ville svare mig, da jeg begyndte at skrive på debatter for ca 4 år siden. Jeg blev glad, for så følte jeg mig ikke så alene.
Jeg havde smerter i brystet og havde haft det i flere år, smerterne blev værre og værre. For ca et år siden fik jeg hjælp her på debatten af Rita/lillespir.
Det var medicinen jeg fik, der havde skylden.( Noget som læger ikke tror på, hvis ikke det kan ses i en blodprøve.) Af den grund tænkte jeg omgående på p piller, som også er medicin.
Jeg kan huske, da de kom på markedet, mange blev syge, fik blodpropper og nogle døde. Jeg blev selv smaddersyg af dem.
Det troede lægen selvfølgelig ikke på, men det viste sig for mange blev syge. Derfor blev de ændret, men de har stadig bivirkninger.
Nu har du set dit indlæg er læst og jeg sender dig venlige hilsener. -
30. dec. 2011 kl. 18:16 Af sarahBallegaard (Patient)
TUSINDE Tak for dit svar - det var da i høj grad det jeg gerne vil!
Det er rart bare, at nogle læser det
Jeg ved godt at ældre har det ligeså hårdt med det, og det er absolut ikke for at sætte mig selv på en pidistat (kan ikk stave det) ell.
Alle vil gerne leve, og i høj grad leve et sundt og rask liv.
jeg har fået p-piller, men det der decideret gjorde det var homonpillerne: PROVERA, som er et preperat der skal fremkalde "overgangsalder". Jeg har nemlig en underlivssygdom (kronisk) og den kan forsvinde i overgangsalderen, derfor forsøgte man dette.
Det er rigtigt at p-piller og generalt homoner det skal man sørme passe på med.
Håber alt er vel og tusinde tak for dit svar, det varmede! -
01. jan. 2012 kl. 22:14 Af michael (Patient)
Hej Sarah
Det minder mig om da jeg fik min første prop som 31-årie jeg lå på Horsens sygehus sammen med 5 på over 60 år.
Jeg har også haft en prop i det ene ben for ca. 10 år siden, så hvis du har spørgsmål så til mig eller her.
mvh.
Michael fra 8700
-
02. jan. 2012 kl. 09:40 Af sarahBallegaard (Patient)
Tak skal du have, jeg lå også på horsens (og kolding) sygeus ;-)
-
05. mar. 2012 kl. 20:13 Af beritten (Patient)
For nylig d, 27 januar, besvimet jeg hjemme hos min mor om morgen, forinden det, havde jeg gået med influenza ligende symptomer i 1 mdr. og haft vejrtrækningsproblemer. Min besvimelse gjorder at min mor kontaktede 112, og de kom og fik mig kørt på sygehuset, de startede med at tro, at jeg havde dehydrering, men det viste sig efter en hjertescanning, en CT scanning at det var noget alvorligere end først anslået. Jeg havde en stor blodprop i højre lunge, og en masse små i venstre lunge, og de var livstruende. Jeg kom i behandling med tombelyse, som man normalt får i maven, men mit skulle gå stærkt, så fik det igenmen hånden. Lægen blev ved med at sige det var meget kritisk, det meget kritisk, og jeg kom på intensiv. Jeg var ikke selv klar over hvor slemt det var den dag.. Men jeg var tæt på at dø.. 2 dage efter gik det op for mig, hvor tæt jeg var på at miste mit liv, og hvad jeg havde været igennem om fredagen. Har fortalt min historie til 19 nyhederne på Tv2 og til ude og hjemme. Desværre var det mine p-piller af 3 genration der forudsaget mine blodpropper, som var startet i benene, gået op igennem hjertet og standset i lungerne. Det var et held jeg kom ind på sygehuset i tide, og min krop var så hurtigt på at regerer på medicinen hurtigt.
-
15. apr. 2012 kl. 18:32 Af jessi1
jeg har været forkølet i ca 14 dage, med ondt i baghovedet når jeg hoster, er begyndtat vågne om natten med pande hovedpine , det gør bare nas, kan ikke slå det helt væk med 2 pinox, det hjælper hvis jeg drikker noget kaffe, drikker ellers ikke megat kaffe ,det er ikke hver dag,begge mine forældre er døde, fader af blodprop,moder af dobbelt sides hjerneblødning, er lidt bange.
-
15. apr. 2012 kl. 20:42 Af lillespir (Patient)
Hej Jessi
Jeg kan ikke fortælle dig hvad årsagen er, men hvis jeg stod midt i din situation ville jeg vælge at ta' en snak med lægen og fortælle vedkommende om forældrenes dødsfald og hvor gamle de var ved dødsfaldene.
Der ud over ville jeg fortælle at jeg er bekymret, og hvor meget jeg spekulerer på det i dagligdagen.
Ud fra dette kan vedkommende gi' dig nogle præcise værktøjer og muligheder.
Hvis det viser sig at de er døde under 50 års alderen, vil man i nogle tilfælde tilbydes GEN-test.
Så du må omkring din læge og høre vedkommendens mening, Husk at skrive ALLE dine spørgsmål ned for at du får svar på hver enkelt spørgsmål.
Du skal ikke lade vedkommende feje dig af, bid dig fast i hasserne og kræv svar DU forstår.
Mange hilsner
Rita
Deltag i debatten:
Felter markeret med * skal udfyldes.
Besøg Hjerteforeningen på hjerteforeningen.dk