I hjerteugen er der i år fokus på, at det er vigtigt at spise sundt for at forebygge hjertekarsygdom og leve godt som hjertesyg. Men det kan være både dyrt og besværligt at lave sund mad, og de hurtige og velkendte løsninger er fristende…
Har du nogle sunde opskrifter, du har lyst til at dele? Eller gode råd til hvordan man får lavet sund mad i dagligdagen?
Bedste hilsener
Line Gleie
Administrator af Hjertedebat
Forside» Motion og mad» Spis hjertesundt
Motion og mad Spis hjertesundt
-
15. apr. 2010 kl. 14:54 Af Administrator (Interesseret)
-
16. apr. 2010 kl. 00:20 Af Klipklap (Patient)
Jeg har i seneste tid væsentligt forbedret mine kostvaner. Problemet har aldrig været at finde gode opskrifter. Problemet har været dårlig planlægning.
Når man først går igang med at lave mad, når man er sulten, nytter det ikke noget med en opskrift som indeholder 10 ingredienser, hvoraf man kun har løg og ansjoser. Så ender det alligevel med en frysepizza eller noget takeaway.
Løsningen har for mig været at lave en madplan, og købe ind til ca. en uge. Når det kommer til stykket, kan jeg sagtens lave mad på 30 min., hvis ingredienserne er til stede.
Så jeg vil egentlig gerne høre folks erfaringe med madplaner - hvad køber I ind, og hvordan laver I sunde madpakker?
Min ugentlige indkøbsseddel ser nogenlunde sådan ud:
500g kylling i strimler
500g hakket kød
4 frosne lakse/torskebøffer
3 peberfrugter
tomater
champignon
broccoli el. blomkål
feta el. anden ost
plus evt. basisvarer: kartofler, ris, pasta, knækbrød
Derudover bruger jeg masser af smagsgivere: soya, hvidløg, chili, ingefær, kapers, pesto, karrypasta,...
Håber på en inspirerende debat! -
17. apr. 2010 kl. 07:33 Af birgitte g, gilleleje
Jeg er helt enig i dine kommentarer vedr. en madplan!
Men - hva' med noget groft rugbrød???
Jeg tager to skiver rugbrød med magert pålæg med på arbejde hver dag.
Desuden vil jeg foreslå nogle flere grove grøntsager.
Hva' fx med:
rodfrugter i ovn
rødbeder - tilberedt eller rå
spidskål
rød- eller hvidkål
løg -
17. apr. 2010 kl. 17:49 Af karina, Ringe
Mens jeg var gravid og efter jeg har født, har i haft stort beho for noget hurtig mad, du altid har i huset og som er sundt og nærende. Vi har derfor altid masser af poser i fryseren med wokblanding, de koster en 10-12 kr. pr pose, samtidig har vi frossen kylling i portionsstørelse til to pers. de skal dog tages op, men an også udelades hvis det skal gå rigtig hurtigt.
MAn svitser kødet i wokken, tager et par minutter, så wokblandingen, et par minutter mere, herefter tilsættes noget sød chilisauce f.eks. kan holde sig lang tid i køleskabet. Det hele serveres med nogle peanuts eller lign. Smager god, er hurtigt og nemt og giver ikke dårlig samvittighed pga næringsindholdet. Hvis man ikke har tid til kødet, har jeg altid pakker med forbagte brød liggende, kan også holde lang tid, så ryger der et i ovnen i 12 min. passer til to voksne pers.
Pga den store variation i grøntsagerne og de mange smagsoplevelser, bliver man aldrig træt af dette. -
18. maj. 2010 kl. 12:02 Af Anonym610
Jeg fra en familie med dårlige gener med medfødte livstilssygdomme, så hjertevenlig mad har været hverdagskost i snart to generationer.
Det er ikke dyrt og ikke besværligt - det er ganske almindelig mad med med begrænsninger af dyrefedt fra landdyr og mejeriprodukter.
Vi har altid et basislager af
Grøntsager - grove som gulerødder, kål, - fine som agurk, tomat, peber - frosne som ærter og bønner - samt dåsetomater og løg, kartofler. Om vinteren købes der rodurter, om sommeren bladgrønt.
Kolonialskabet rummer korn og gryn - altid havregryn og parboiled ris og så hvad der er på tilbud eller frister rundt omkring, som pasta, kikærter, linser,sjove ris, quinoa, hel havre, bulgur og couscous, makrel i tomat, torskerogn og tun.
Brødkassen: rugbrød og knækbrød
Mejeri: mini eller skummetmælk, et stykke ,mildt magert ost og så er der altid æg.
Vi flotter os med lækre olier, eddiker og krydderier og hælder gerne en sjat vin i maden..
Vi steger gerne en søndagssteg og bruger kødet langt hen i ugen til sandwich, middagssalat, biksemad, i strimler på en suppe osv.
På den måde er der altid noget hjemme til at lave mad, af, hvis man ikke lige orker at handle eller skal nå noget om aftenen.
-
03. feb. 2012 kl. 15:29 Af Anonym1357
Hvad angår kost, så vil jeg også gerne fremhæve ingefærs virkning. Ifølge http://www.sundhed-online.dk/ingefaer kan ingefær bruges som et blodfortyndende eller kolesterolsænkende middel.
Ingefær giver en dejlig smag, og så er den jo oplagt for os hjertepatienter pga. dens gavnlige virkning.
Deltag i debatten:
Felter markeret med * skal udfyldes.
Besøg Hjerteforeningen på hjerteforeningen.dk