Ja vi har et problem i min familie, eller mere præcist er det min far der har problemet - han bruger meget salt på hans mad. Vi har forsøgt ad diplomatisk vej at forklare ham, at det er skidt med alt det salt på grund af hans hjertesvigt. Men han klager over, at han ikke syntes at maden smager af noget, og det hjælper salten så på.
Derfor vil jeg høre ad om der er nogen der har kendskab til noget som kan bruges som erstatning for saltet?
Mvh
Gitte
Forside» Motion og mad» Alternativ til salt
Motion og mad Alternativ til salt
-
07. jan. 2012 kl. 18:22 Af gittedl (Patient)
-
09. jan. 2012 kl. 11:52 Af lillespir (Patient)
Hej Gitte
Din far kan have gavn af urtesalt, min svigermor brugte det da hun levede, da hun og svigerfar også skulle holde igen med det almindelig salt.
Her har du en opskrift på hjemmelavet urtesalt
http://klidmoster.dk/2010/06/hjemmelavet-urtesalt.html
http://www.dr.dk/DR2/camillaplum/I+haven/Gode+raad+2007/Hjemmelavet+urtesalt.htm
Fra Maduniverset.dk fandt jeg denne opskrift
Herlig urtesalt
INGREDIENSER
Forslag til urtesaltblandinger:
200 g salt
4 g hvidløg
2 tsk. chilli
2 spsk. oregano
1 bundt kørvel eller persille
2 spsk. korianderfrø
1 bundt purløg
2 spsk. sesamfrø
2 spsk. merian
2 spsk. anisfrø
2 spsk. kommenfrø
1 bundt dild
3 spsk. hørfrø
FREMGANGSMÅDE
Det er nemt at fremstille urtesalt og smagen kan varieres i det uendelige, samtidig med at det får maden til at smage af mere.
Sådan gør du:
1 bundt frisk persille eller toppen af en selleri finthakkes, fx på food-processor eller i hånden. Persillen blandes med 3 dl salt (gerne havsalt). Der tilsættes 1 spsk. hakket rosmarin, 1 spsk. timian og 1 spsk. birkes eller hørfrø. Lad nu urtesaltet tørre, fx oven på en varm oven eller en radiator. Når saltet er tørt kan det findeles på food-processoren igen, hvorefter det sigtes. Brug saltet på morgenæg, kartofler, i sovs, til fars eller til at pensle kød med.
Når urterne fylder en del i smagsoplevelsen kræver det ikke ret meget salt.
Hilsen Rita
-
09. jan. 2012 kl. 11:57 Af lillespir (Patient)
Her har du nogle købe urtesalte
http://www.netspiren.dk/pi/Herbamare-urtesalt-oekologisk-250-gram-16905-772.aspx
http://www.findpriser.dk/se-urtesalt.html?gclid=CNzwk-_jwq0CFbEumAod9CtE_g
Hilsen Rita -
09. jan. 2012 kl. 14:40 Af gittedl (Patient)
Tak for tippene Rita. Vi fandt et muligt alternativ i Super Brugsen - Seletin - noget med at der skulle være 50 % mindre natrium i, end i alm. salt, så den er på afprøvning, med strenge ordre om at han ikke må komme mere af det på maden, selvom det er "sundere".
mvh
Gitte -
12. mar. 2012 kl. 20:53 Af Anonym1574
Hvidløg er en vigtig ingrediens for os hjertepatienter, da hvidløg kan forebygge hjertesygdomme. Desuden modvirker hvidløg ifølge http://www.sundhedslex.dk/hvidloeg.htm infektioner - såvel bakterier, vira som svamp. Den dårlige ånde fra hvidløg kan i øvrigt fjernes ved at drikke mælk.
Deltag i debatten:
Felter markeret med * skal udfyldes.
Besøg Hjerteforeningen på hjerteforeningen.dk