Undersøgelser og operationer Støj fra mekanisk hjerteklap

• 

  24. maj. 2009 kl. 13:00 Af Ejvind Rasmussen

  For ca. to måneder siden gennemgik jeg, som er 62 år, en vellykket aortaklapoperation og en ca. 70 mm udskiftning af aortaroden. To uger efter operationen fik jeg dog atriaflimmer, men med stød er pulsen nu stabiliseret på ca. 60. Jeg har det godt og er i god fysisk form, er 190 cm høj og vejer 82 kg. d.v.s. relativ høj og slank.
  Men min hjerteklap støjer en del, hvilket ikke generer mig, men den sætter min brystkasse i resonans og det føles som om der bliver banket indefra på den øverste del af brystbenet ved kravebenenes fæste. Denne banken kan jeg få til at forsvinde når jeg puster alt luft ud af lungerne eller bukker mig kraftig forover.
  
  Er der andre, som har samme oplevelser? Går det over med tiden? Skal der en bestemt vejrtrækningsteknik til?
  
  Venlig hilsen
  
  Ejvind
  

• 

  28. maj. 2009 kl. 00:20 Af Jeppesz (Patient)

  Hej Ejvind
  
  Din sygehistorie er næsten helt magen til min. Jeg fik også udskiftet aortaklappen for (i går) 8 uger siden, og samtidig fik jeg også udskiftet 50 cm af aorta. Ca to uger efter fik jeg pludselig puls 120, og blev også nødt til at blive stødt. Selv er jeg 180 høj, vejer 73 og er 26 år.
  Jeg har det også sådan som dig, at når man trækker vejret ind, eller retter sig meget op, kan mærke det i brystbenet. Lægerne siger, at det er ganske normalt, at det ikke føles helt som før, for der er alligevel blevet rodet godt rundt indeni, og der dannes arvæv.
  Ja sådan en klap larmer, men jeg synes man vænner sig lidt til det. Jeg er specielt opmærksom på det hvis jeg sidder sammen med andre som jeg ikke kender så godt, og der bliver stille. Så kan man høre det, og jeg tænker over hvad andre tænker på. Når jeg er mig selv, synes jeg ikke det er et stort problem mere. Som jeg fik af vide inde på Rigshospitalet, så kan jeg lige så godt vænne mig til det, for jeg vil have det resten af livet.
  
  I mandags var jeg til samtale med en fysioterapeut, og hun fortalte, at der vil gå noget tid før det igen føles normalt, og at man sagtens kan have smerter en gang imellem i helt op til et år.
  
  Hilsen
  Jeppe

• 

  03. jun. 2009 kl. 10:15 Af Laboe (Patient)

  Den 1. marts 1972 fik jeg en mekanisk aortaklap. Da vejede jeg 55 kg, og med 179 cm højde, siger det sig selv, at jeg ikke havde meget til at dæmpe klaplyden. Det har ændret sig, selv om det tog nogen tid at vænne sig til lyden. Det kunne også være generende for andre at høre på. Klappen har nu "klapret" i 37 år, og det er sjældent, jeg eller andre hører den. Ja, der var godt nok en blind mand på en pub i England, der spurgte: "Hvem er det, der har et ur, som lyder så højt". Da var min puls 60.
  Blot til orientering og måske lidt beroligelse.
  Venlig hilsen
  Laboe

• 

  08. jul. 2009 kl. 02:44 Af Carina S

  For en fire, fem år siden var jeg til ballet i det nye operahus, og jeg blev ved med at høre en tikken... Min mor, som sad lige ved siden af mig kunne ikke høre noget, men jeg synes, at der var en mærkelig lyd, som blev ved med at tikke. Efter pausen, da vi satte os ned igen, spurgte jeg min mor: Kan du ikke høre, at der er noget, der ligesom siger tik tik hele tiden? Næ det kunne hun ikke! Så bøjede en ung mand sig ned fra rækken bag ved, og sagde: Det er nok min kunstige hjerteklap du kan høre! Så de kan også høres af andre ind imellem! Ikke at det gjorde noget. Jeg forstod bare ikke hvor lyden kom fra!

• 

  28. feb. 2010 kl. 17:55 Af nielss (Patient)

  Jeg fik i februar 2006 en ny mekanisk aortaklap, og havde meget svært ved at sove de første måneder p. ga. lyden, men efter få måneder hører jeg den næsten ikke.

• 

  13. mar. 2010 kl. 17:26 Af Klipklap (Patient)

  Hehe, gæt hvorfor jeg kalder mig Klipklap. Har haft to mekaniske hjerteklapper siden jeg var barn.

• 

  20. maj. 2010 kl. 15:19 Af herab

  Jeg fik i juli 2003 en mekanisk hjerteklap indopereret og har siden haft lydmæssig "glæde" af den. Jeg har lært at leve med det, men vågner somme tider om natten, når jeg ligger på højre side. For tiden - gennem de sidste 12 måneder - har jeg trænet regelmæssigt og hårdt samt tænkt mere over, hvad jeg spiser. Derved er min vægt bragt ned fra 103 kg til 89 kg. Den hårde træning føles som "slik" og springer jeg en dag over, savnes den.
  Med venlig hilsen
  Hans-Erik

• 

  20. maj. 2010 kl. 16:48 Af johnny

  jeg sunes at klikkelyden fra den kunstige hjerteklap er beroligende for psyken .
  man føler virkelig at man stadig er i live.
  
  lyden kan jeg ikke " høre " mere da den er blevet en del af min hverdag - og en stadig påmindelse om at men ER hjertept.- mine nærmeste kan ikke høre klappen- kun jeg selv - helt normalt da lyder forplanter sig videre i kroppen gennem åre -muskler og indre organer - pyt pyt - vi LEVER

• 

  17. aug. 2010 kl. 11:06 Af Anonym840

  Jeg fik for 3 år siden, da jeg var 16, udskiftet min hjerteklap. og jeg har stadig ikke vænnet mig til lyden. har oplevet at i stilhed, spørger folk tit om hvad det er der tikker, hvor jeg er nød til at stå frem. men det lyder ikke til at være til gene for andre mennesker. jeg har tit fået kommentarer som, det rart at vide du lever. jeg havde en kæreste i 2 år, og da vi gjorde det forbi, synes hun der var for stille om natten, eller mærkeligt når hun altid havde været vand til lyden. så tror ikke man skal tage lyden så tungt. folk kommer til at høre det, men for mit vedkomne har alle accepteret det, og ser det ikke som noget problem eller noget de ikke bryder sig om.
  
  faktisk til trods for den høje klik lyd i mit hovede, kan jeg nogle gange ikke mærke eller høre mit hjerte. det har gjort at jeg har fået en vane med at holde på brystkassen og mærke om det stadig er igang. men havde det ikke slået, havde jeg nok slet ikke nået at mærke efter :).

• 

  17. aug. 2010 kl. 18:44 Af rita hansen (Patient)

  Jeg fik for i 09 en mekamisk hjerteklap har det fint kan høre at den klikker men jeg har næsten vænnet mig til det, det generer kun når jeg ligger og ikke kan sove det der generer mere er at tænke på hvad jeg har været igennem med operationen det synes jeg fylder meget i hverdagen da jeg også skal tænke på maden både med overvægt og grønne grøntsager men jeg er da glad for jeg har livet
  Hilsen Rita

• 

  16. maj. 2011 kl. 14:53 Af JanF (Patient)

  Hej.
  
  Jeg er en mand på 53, som fornyligt har fået konstateret at jeg er født med en defekt aortaklap, jeg har levet de første 50 år uden at vide at der var noget galt, og jeg har stadig ingen me'n af det, men jeg går til kontrol på Gentofte hvert år, og de har nu fundet ud af, at min hovedpulsåre er meget forstørret, så jeg skal nu opereres, have skiftet det halve af hovedpulsåren, samt de skifter min hjerteklap samtidigt. Da jeg ikke mærker til det og aldrig har gjort det, syntes jeg det er en meget voldsom operation, specialt da jeg ikke føler mig syg, og er derfor nu blevet meget nervøs for det. Er der nogen her som har prøvet tilsvarende, og evt. kan give mig nogle gode råd. Her op til operationen føler jeg først at jeg bliver syg, og det er jo psysisk.
  
  v.h.
  Jan
  .

• 

  18. maj. 2011 kl. 13:21 Af Heidi (Patient)

  Hej Jan
  Jeg har for præcis 1 måned siden været igennem det samme som du snart skal igennem. Jeg har lige fået indopereret en mekanisk aortaklap, da mine hjerteklapper var ødelagte pga at min aorta målte 8,4 cm.
  Jeg anede ikke jeg gik rundt og havde så alvorlige hjerteproblemer, jeg er kun 32 år, og meget aktiv til daglig. Ligesom dig, havde jeg ingen symptomer på at der var noget galt. Men jeg kan genkende alt hvad du skriver i din mail (og faktisk er det også rart for mig at læse dine bekymringer, så føler jeg mig heller ikke så alene længere)
  Jeg har i flere uger været igennem hele følelses registret, lige fra at være rasende og til at have accepteret det. Men det vigtigste råd jeg kan give dig, er at være taknemmelig for at lægerne har opdaget problemet, og kan gøre noget ved det, så du bagefter kan leve dit liv
  Ellers kan det måske være en go ide at snakke med den nærmeste familie/venner om dine bekymringer, jeg synes det hjalp. Hvis du kan (og jeg ved det bliver svært) så prøv at opretholde dit normale liv indtil operationen, sørg for at holde dig igang, for jo mere energi du har inden operationen, jo hurtigere kommer du over den.
  
  Al mulig held og lykke med operationen og fremtiden ;0)
  Hilsen Heidi

• 

  18. maj. 2011 kl. 23:38 Af JanF (Patient)

  Hej Heidi.
  Mange tak for dit svar, det er jeg meget glad for at høre, og høre at du har det godt, hjerteklappen er i dag en routine operation og den er jeg ikke så nervøs for, det er min arota, ligesom dig som er problemet, fik du også skiftet den helt inde ved klappen till en kunstig ?. og på hvilket hospital.
  Jeg er ikke bange for at sige at jeg er utroligt bange for operationen, det havde nok været lettere hvis man var syg eller andet.
  Kan du mærke du har fået det bedre efter.
  
  v.h.
  Jan

• 

  19. maj. 2011 kl. 21:40 Af Heidi (Patient)

  Hej Jan
  Jeg har fået min aorta skiftet så tæt på hjertet de kunne komme, så jeg nu har et lille kunstigt "rør" på ca 7-8 cm med indbyggede mekaniske hjerteklapper i den ene ende. Jeg blev opereret på aalborg sygehus.
  Jeg havde kun få dage til at vende mig til tanken om at skulle opereres, blive afhængig af blodfortyndende medecin resten af livet og alle de andre mærkelige tanker der pludselig dukker op. Tror det tog mig et par dage inden jeg endelig helt fattede det, for jeg var altså sund og rask, og havde da ingen symptomer på at noget skulle være galt. Men er nu glad for at det hele kom til at gå så hurtigt som det gjorde, for tror jeg ville blive sindsyg hvis jeg vidste hvad der var galt, og skulle gå og vente i måneder inden operationen. Men det er selvfølgelig bare min fornemmelse.
  
  Lige nu kan jeg ikke mærke nogen forskel, jeg er stadig øm og og bliver hurtig udmattet. Men jeg føler mig ikke længere "syg", som op til operationen.
  Men jeg har lidt problemer med at vende mig til mit nye højt tikkende isenkram, men alle siger at det nok skal ske.
  
  Skriv endelig igen, hvis du har flere spørgsmål;0)
  
  Heidi

• 

  19. maj. 2011 kl. 23:43 Af JanF (Patient)

  Hej Heidi.
  
  Ja som du nok kan forstå har jeg 1000 spørgsmål, og det lyder som nøjaktigt det samme jeg skal have lavet, jeg har nu gået i 2 md med viden om at jeg skal have det lavet, og på mandag skal jeg på Gentofte og have undersøgt kranspulsårene og evt. sat en stent i (hvis det behøves), og her får jeg at vide hvornår jeg skal opereres. Hvor lang tid tog din operation, og har du ikke haft nogen form for komplikationer.
  Ja jeg har også altid været meget aktiv, DBU træner udd. badminton og cyklet 30 km om dagen, og nu må jeg intet før opr. og jeg får blodtryks sænkendende medicin til jeg bliver opr. ::-(.
  Jeg skal opr, på Gentofte, og på den gamle måde hvor de skærer brystkassen op.
  
  Men er bare utroligt glad for at høre fra dig og vide at du har det godt.
  
  
  Jan

• 

  22. maj. 2011 kl. 14:56 Af Heidi (Patient)

  Hej Jan
  Først og fremmest, HELD OG LYKKE på mandag!
  Min operation tog 4½ time, og alt gik helt efter planen.
  Pyh ha, det bliver slemt at få brystkassen brækket op, men jeg må ærlig indrømme, at jeg havde frygtet det der var værrere. De første 3 dage er seje at komme igennem, men derefter går det altså stærkt. Især hvis du lytter til sygeplejerskerne, og kommer op og gå alle de ture du simpelthen kan. Hvis du får det ligesom mig, kommer det til at føles som en umulig opgave at komme ud af sengen, med kvalme, smerter, svimmelhed og en del opkastninger, men igen, det er ting der hurtigt går over igen, og for du ikke skal miste modet fuldstændig, vil jeg lige fortælle at jeg blev udskrevet 5 dage efter operationen;0)
  
  Men jeg har ikke haft nogle komplikationer overhovedet!
  
  Held og lykke i morgen, håber du vil fortælle mig hvordan det gik;0)
  
  Heidi

• 

  23. maj. 2011 kl. 21:54 Af JanF (Patient)

  Hej Heidi.
  
  Har skrevet det som privat besked for ikke at skrive her i debatten.
  
  v.h.
  Jan

• 

  28. maj. 2011 kl. 11:02 Af Betina (Patient)

  Jeg vil meget gerne deltage i jeres debat.
  Jeg har for 4 uger siden fået skriftet min aorta klap, var født med en toføjet klap. Den er nu skiftet, og jeg kan nikke så meget genkendende til Heidis historie om de første 3 dage. og give hende ret i, at det er vigtigt med viljen til at komme på benene. Havde også meget kvalme, og opkastning, men viden om, hvor vigtigt at mad er for min helbredelse, gjorde at jeg spise to bider mad(fik speciel kost, ymer eller kartoffelmos med kødsauce), og hvis så jeg kunne holde den ene bid i mig var jeg glad.
  Efterfølgende fik jeg forkammer flimmer, noget der åbenbart rammer ca 33 procent af alle hjerteklapopperede.......men det er vigtigt at vide, det er totalt ufarligt, blot træls, når pulsen hammer afsted med 210 i minuttet.
  Trætheden efter operationen er også kommet bag på mig, men min mand har læst sig frem til, at den første måned, blot er sådan, at man lige pludselig, bare må sove/hvile.
  Her 4 uger efter opperatioen, hvoraf de første 17 dage var på sygehuset pga. forkammerflimmer og stadig med noget væske ved hjertet, og på medicin, er jeg som person ved at dukke op til overfladen, og ved, at jeg bliver rask igen.
  Måske er det ikke altid rart, at høre om, at det kan gå andet end helt glat. Som lægerne sagde, det er for os en rutine opperation, men det betyder ikke, at det for os som patient er en meget stor opperation.......hvor der ind i mellem er noget som ikke bare går helt glat.
  Jeg har overvejet om, jeg skulle skrive dette til dig Jan, men den person fra hjerteforeningen, jeg har snakket med, havde også haft komplikationer, og for mig var det "godt" at vide, at det også er "normalt", at noget ikke helt går efter planen
  
  Venligst Betina

• 

  28. maj. 2011 kl. 11:35 Af JanF (Patient)

  Hej Betina.
  
  Tak for dit indlæg, det er rart at vide, og godt at høre at du har det godt igen, jeg er også født med en tofløjet klap, men har aldrig mærket noget til det.
  Jeg håber selvfølgelig på at det går godt og glat, men ja selvfølgelig kan der opstå problemer, hovedsagen er bare at man bliver rask igen, og har håbet.
  
  v.h.
  Jan

• 

  28. maj. 2011 kl. 18:29 Af Betina (Patient)

  jeg havde haft besvimmelses anfald i 10 år, de sidste 5 år regelmæssigt, og selv efter at have været indlagt for 5 år siden fandt de ingenting. Så for 10 uger siden, begyndte mine fingre at hæve, derfor sendte min læge mig til undersøgelse hos en gigtlæge. Hun fandt, at jeg havde en mislyd på hjertet, og sendte mig videre. Herefter gik det meget hurtigt

• 

  28. maj. 2011 kl. 19:05 Af JanF (Patient)

  Hej Betina.
  
  Ok, du har været gennem en del, men vi må da så håbe at du kommer til at mærke en stor forskel, når du bliver rigtig frisk igen.
  
  v.h.
  Jan

• 

  28. maj. 2011 kl. 20:01 Af Betina (Patient)

  jeg havde haft besvimmelses anfald i 10 år, de sidste 5 år regelmæssigt, og selv efter at have været indlagt for 5 år siden fandt de ingenting. Så for 10 uger siden, begyndte mine fingre at hæve, derfor sendte min læge mig til undersøgelse hos en gigtlæge. Hun fandt, at jeg havde en mislyd på hjertet, og sendte mig videre. Herefter gik det meget hurtigt

• 

  03. dec. 2011 kl. 17:26 Af Hjalmar Jensen (Patient)

  Jeg blev opereret i juni i år. Jeg fik nyt hjerteklap, et nyt stykke krandspulsåre samt brændt p.g.a.hjerterytmeforstyrrelser.
  Efter ca. 3Mdr fik jeg det dårligt, jeg fik lav puls, samt lav BT. Jeg fik frataget Cordan og Selo sok med god virkning.
  Men får nu tiltagende meget hårdt hjertebanken, samt ondt i venstre skulder og fornemmer kolde fødder, hvilket generer mig meget.
  Har herigennem læst at hjertebanken kan fjernes ved at puste hårdt ud eller bøje sig fremover, hvilket har god virkning, men i kortere tid.
  Har fået oplyst at man ved hjælp af hjertekardiogram og hjerterytmetæller evt kan finde impulsen i hjertet som laver uroen og brænde det.
  Er der nogen der har erfaring med det ????

• 

  27. jan. 2012 kl. 10:44 Af Morten

  Jeg er 41 år og har altid været meget fysisk aktiv.
  
  Jeg beskriver lige hele mit forløb: I foråret 2011 begyndte jeg at få problemer med vejrtrækningen, hvor jeg først fik at vide, at jeg havde fået astma, senere kom jeg på 14 dages penicilin kur for lungebetændelse inden egen læge endelig den 27. maj lyttede på mit hjerte, hvorefter jeg 15 minutter senere lå ppå akutafd. på OUH.
  Her fik jeg konstateret, at aortaklappen kun havde to flige (medfødt) samt at aorta var ktaftigt udvidet. Den 21. juni fik jeg skiftet hjerteklap samt et stykke af aorta, en operation på ca. 5 timer.
  På grund af indre blødninger blev jeg åbnet igen ca. 3 timer senere, hvor det hele blev ekstra limet og syet. Dette gentog sig endnu engang lige efter midnat, der var dog denne gang ikke utætheder omkring det opererede, og de vidste ikke helt, hvad der var galt. De fandt dog heldigvis ud af, at jeg havde opbrugt alt plasma og plader i blodet, så jeg undgik at blive åbnet en 4. gang.
  Dette skal altså ikke afskrække nogen, idet dette forløb heldigvis kun sker for en om året på OUH, hvor der bliver hjerteopereret rigtig mange.
  Jeg har siden haft et langt forløb med at komme ovenpå igen, og lægerne bliver ved med at sige, at for mig vil det bare tage længere tid pga., at jeg blev åbnet hele 3 gange.
  Nu 7 måneder efter operationen (jeg træner ca. 5-6 gange om ugen), kan jeg stadigvæk ikke holde til ret meget fysisk før jeg bliver meget træt.
  Jeg søger ikke nogen, der nødvendigvis har været udsat for det samme som mig, men blot nogen der også har svært ved at komme fysisk i gang igen. Det er umiddelbart min lungefunktion, der halter efter, min puls bliver meget hurtig høj ved fysisk arbejde/træning.
  Jeg kan også tilføje til andre, at jeg har en hjerteklap, der larmer rigtig meget, dog er det sjældent et problem for mig.
  
  Mvh. Morten